Gå til indhold
PR-foto credit
Annoncørbetalt indhold

Google varsler stor opdatering af søgemaskine: Hvad kan små virksomheder gøre for at forblive synlige?

Denne artikel er sponsoreret af We Digitize

Selv for små virksomheder er det i dag vigtigere end nogensinde at være aktive online. En autentisk, kreativ tilstedeværelse på sociale medier kan få salget til at eksplodere – og en solid, løbende SEO-indsats kan sende jer til tops på relevante Google-søgninger og i målgruppens bevidsthed. Det svære ved dette er bare, at Googles præferencer hele tiden ændrer sig, og det er fast arbejde at følge med i, hvad I nu skal gøre for at gøre dem glade. For nylig varslede giganten også en monumental opdatering involverende AI, som vil ændre hvordan søgemaskinen fungerer markant. Som virksomhedsejer med mange andre opgaver er dette uden tvivl overvældende at følge med i. Derfor har vi samlet en liste af effektive skridt, I kan tage for at nå ud til jeres målgruppe, lige her i artiklen.

Læg en målrettet SEO-strategi

SEO (‘search engine optimization’ eller søgemaskineoptimering på dansk) er et af de mest kraftfulde værktøjer til at komme til tops på Google og blive målgruppens go-to i jeres niche – hvis I altså ved, hvordan I lægger en god strategi og udnytter den til dens fulde potentiale. Mange tror, at god SEO “bare” handler om at lave masser af indhold og bruge relevante søgeord. Men i virkeligheden er det en meget mere overordnet betegnelse for en bred vifte af forskellige teknikker, som I ved at bruge konsekvent over en længere periode kan opnå fantastisk vækst med.

On-page SEO

Lad os starte med den gren af SEO, de fleste allerede har hørt om. On-page SEO er det, I selv kan gøre på jeres egen hjemmeside og kanaler for at optimere deres rangering på Google. Det handler både om alle de små, vigtige detaljer, I kan justere såsom sætnings- og afsnitslængde og brug af populære søgeord for jeres niche – men også om, hvordan jeres side er sat op, og hvilket indhold I offentliggør på den hvor ofte.

Off-page SEO

Off-page SEO er det, I kan gøre for at øge jeres rangering uden for jeres egen hjemmeside, som f.eks. at opfordre kunder til at skrive anmeldelser, generere medieomtale og være aktive på sociale medier. Linkbuilding er især et effektivt værktøj og går ud på at få plantet så mange eksterne links til jeres hjemmeside som muligt. Det er dog en kompliceret proces, og for at se resultater anbefales hjælp fra en SEO-specialist. Hvad er en SEO-specialist? Kort fortalt er det en, der lever af at vide, hvad Google vil have – og har den baggrundsviden, de tekstforfatterevner, værktøjer til dataanalyse og det brede netværk af publiceringsdomæner, god linkbuilding kræver.

Sociale medier: Vær autentiske, personlige og engagerende

Ud over de mere tekniske strategier handler en god online tilstedeværelse også om at nå målgruppen på en meningsfuld måde. For den historierige familievirksomhed Hjelholts Uldspinderi, f.eks., eksploderede salget, da ældstesønnen satte en webshop op og implementerede en Instagram-strategi for omkring to år siden. Særligt på Instagram havde de stor succes med at give følgerne et eksklusivt indblik i produktionen, lige fra klipningen af fårene til spindingen og farvningen af garnet – hvilket fangede vigtige strikke-influenceres opmærksomhed, hvorefter snebolden rullede.

Så hvordan kan din virksomhed gøre dem kunsten efter? Det handler ikke om at tage den opskrift, der virkede for dem, og forsøge at copy-paste til jeres sociale medier, da I hverken har samme produkt eller målgruppe. Lad jer inspirere af uldspinderiets åbne, autentiske måde at kommunikere på, og tilpas den ved at tilføre jeres eget personlige præg. Arbejd på at engagere og sætte jeres målgruppe i spil og samarbejd måske endda med troværdige influencere – men kun, når det giver mening og oprigtigt skaber værdi for jeres følgere.

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem JFMs kommercielle afdelinger og en annoncør.

JFMs uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på JFMs nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til JFMs nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens navn for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt.