Annonce
Trekantområdet

57-årig neglede 600.000 fra sin arbejdsgiver: Justitsminister trækkes ind i svindelsag fra Vejle og Middelfart

En 57-årig kvinde fra Vejle fik forleden sin dom for at have begået svindel for 600.000 kroner mod sin tidligere arbejdsgiver. Nu vil Peter Skaarup (DF) (billedet) have justitsminister Nick Hækkerup (S) til at forholde sig til dommen på 10 måneders betinget fængsel. Arkivfoto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Retsordfører Peter Skaarup (DF) kalder dom i Vejle-sag for "grotesk" og vil have justitsminister Nick Hækkerups (S) vurdering af straffens længde.
Annonce

Vejle: Sagen om svindel for 600.000 kroner mod Skydebaneforeningen Danmark tilbage i 2018 får nu et politisk efterspil på Christiansborg.

Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, har stillet spørgsmål til justitsminister Nick Hækkerup (S) med udgangspunkt i sagen, der drejer sig om en tidligere økonomiansvarlig hos Skydebaneforeningen Danmark, der bedrog sin arbejdsgiver for omkring 600.000 kroner.

Svindlen blev først opdaget efter, at den kvindelige økonomiansvarlige var ophørt i ansættelsen.

Hun betalte efterfølgende beløbet tilbage til Skydebaneforeningen Danmark og blev idømt 10 måneders betinget fængsel, da sagen i sidste uge blev ført i retten i Kolding som en tilståelsessag.

Annonce

De to spørgsmål

I perioden mellem, at svindlen blev opdaget og anmeldt til politiet, og sagen kom for retten, fik kvinden arbejde i byggevirksomheden Nissen Group i Middelfart.

Den virksomhed har efterfølgende politianmeldt hende for bedrageri for tæt på en million kroner - angiveligt blev nogle af pengene brugt til at betale de 600.000 kroner tilbage til Skydebaneforeningen Danmark.

Peter Skaarup har blandt andet spurgt justitsministeren, om ministeren mener, at "en straf på 10 måneders fængsel, som blev gjort betinget med en prøvetid på to år, er nok for at have begået underslæb for omkring 600.000 kroner."


Det er en alvorlig sag, og det virker grotesk på mig, at hun slipper med en betinget straf.

Peter Skaarup, Dansk Folkeparti


Skaarup beder desuden justitsminister Nick Hækkerup forholde sig til en anden sag fra Fyn, hvor en bedragerisag, der involverer to tidligere ansatte i en større fynsk entreprenørvirksomhed, og som foreløbig har været under efterforskning i fire år.

Her beder Skaarup ministeren redegøre for, "om ventetiden, i ministerens optik, er i orden?"

Annonce

Det virker grotesk

- Det undrer mig, at man helt kan slippe for fængselsstraf i en sag som den fra Vejle. Beløbet er betalt, javel, men det er angiveligt med penge fra et andet kriminelt forhold. Det er en alvorlig sag, og det virker grotesk på mig, at hun slipper med en betinget straf, siger Peter Skaarup om sine spørgsmål til justitsministeren, som ministeren er forpligtet til at svare på inden for en måned.

- Domstolenes uafhængighed er bestemt i grundloven. Skal politikere så blande sig i strafudmålinger?

- Det er selvfølgelig dommerne og retten, der afgør straffen, men politikerne skal sikre, at den lovgivning, der dømmes efter, er tidssvarende og bliver brugt, som det var hensigten, da lovgivningen blev vedtaget. Var det virkelig hensigten, at en sag om groft underslæb skulle udløse en betinget straf? Det vil jeg have ministeren til at forholde sig til, siger Peter Skaarup.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Arbejde længe, men i eget tempo

Fredericia For abonnenter

Få overblikket: Coronasmitten er spredt over alt i Fredericia

Fredericia

Fra pressemødet: Politiet opfordrer unge til at respektere værtshusenes lukketid og gå hjem kl. 22

Annonce