Annonce
Fredericia

Borgmester med sæde i Fredericia Byforum ked af exit: Kommer vrede og smuttede medlemmer i møde

Pressemøde i byrådssalen forleden, hvor nuv. borgmester Steen Wrist (S) fremlagde advokatundersøgelse og intern rapport om tidl. borgmester Jacob Bjerregaard (S) og dele af den kommunale topledelse. Den interne rapport afslørede rod i sagsgange og økonomi i bl.a. Fredericia Byforum - hvad der fik eksterne medlemmer og lokale erhvervsfolk til at gå i vrede. Det beklager Steen Wrist nu. Foto: Michael Svenningsen
Samarbejde, der skulle hjælpe presset handel, er sprængt. Erhvervsfolk gået, fordi de føler sig hængt ud. Steen Wrist: Urent trav har været internt i kommunen.

Opdateret 25. marts 2020, kl. 11: Tilføjet, at det ikke kan konkluderes, om personsammenfaldet mellem deltagere/medlemmer og leverandører har haft betydning for beslutningerne.

Fredericia: Borgmester Steen Wrist (S) medgiver, at de problemer, en intern rapport fra Fredericia Kommune har peget på i forhold til Fredericia Byforum, også er - interne.

Han beklager den sprængning af byforum, som rapporten om kritisable sagsgange i kommunen, der blev offentliggjort forleden sammen med advokatundersøgelsen om tidligere borgmester, Jacob Bjerregaard (S), og den tidligere kommunale topledelse, har medført.

Annonce

I en mail til Fredericia Dagblad med en kommentar til, at tre medlemmer af Fredericia Byforum har taget deres gode tøj og gået, skriver Steen Wrist:

- Jeg er ked af, at tre gode folk har valgt at trække sig fra Fredericia Byforum. Det er der ingen tvivl om. Det er gode kræfter.

Vi føler os hængt ud

Thansen-ejer og repræsentant for Business Fredericia, Bent Jensen, tøjforhandler og formand for Fredericia Shopping, Ole Miami Mortensen, og direktør for Messe C og medlem af turismesamarbejdet Experience Fredericia, Grete Højgaard, afviste ved deres afgang, at de skulle have haft en rolle i den kritik, den interne rapport retter mod Fredericia Byforum.

Et forum, byrådet selv etablerede med tre millioner kroner i støtte i 2020. Det skulle udvikle og hjælpe et presset butiksliv, og derfor blev de eksterne kompetencer budt med ind.

- Vi har ikke haft nogen gevinst på vores tillidshverv og den viden, vi har leveret, lød det fra de tre, da de smækkede med døren:

- Omvendt må vi nu se os fremstillet på en negativ måde og med dårlige intentioner, selvom det er Fredericia Kommune selv, der uden forudgående høring har offentliggjort en intern rapport, hvor der udtales kraftig kritik af byforums dispositioner.

Annonce

Forvaltning har fejlet

Den interne rapport konkluderer blandt andet, at der har været personsammenfald i relation til deltagerne på Byforums møder og leverandører af nogle af ydelserne, men at det ikke kan konkluderes, om personsammenfaldet har haft betydning for beslutningerne. Rapport peger også på, at byforum ikke har haft et kommissorium for, hvad det skulle og kunne lave, og at medlemmernes rolle og beslutningskompetence derfor fremstår uklar. Samt at der i nogle tilfælde ikke har været indhentet tilbud forud for, at en ydelse er leveret. Ligesom der ikke - i alle tilfælde - er fundet udspecificerede regninger.

De tre udvandrede peger imidlertid på, at det har været internt i Fredericia Kommune, at rodet og uregelmæssighederne har fundet sted.


Nej, jeg er ikke som medlem af Fredericia Byforum blevet opmærksom på, at betjeningen fra forvaltningens side ikke var i orden. Det skulle den have været.

Borgm. Steen Wrist (S)


Det erkender borgmester Steen Wrist også i mailen til Fredericia Dagblad:

- Byforum er oprettet i de bedste intentioner for Fredericias udvikling, derfor ærgrer jeg mig rigtigt meget over, at vores undersøgelser har vist, at det politiske grundlag og forvaltningens oprettelse og betjening af byforum ikke har været, som man kan forvente af en kommune. Det er vi ved at få gjort noget ved.

Annonce

Har Wrist en rolle?

- Jeg må også igen og igen understrege, at vores interne afdækninger alene vurderer kommunens egen gøren og laden her. Det står i rapporten og blev meget tydelige sagt på pressemødet, siger Steen Wrist og hentyder til offentliggørelsen af den interne rapport og advokatundersøgelsen.

- Vi har aldrig ønsket at hænge nogen ud, og jeg skal være den første til at beklage, når samarbejdspartnere står tilbage med den oplevelse.

Fredericia Dagblad har fulgt op på mailkorrespondancen med borgmester Steen Wrist:

Du sad med i Fredericia Byforum som by- og planudvalgsformand. Kendte du til nogen som helst af de problemer med blandt andet kompetencer til udbetaling af regninger, personsammenfald mellem medlemmer og leverandører, mangel på kommissorium og så videre, som Fredericia Kommunes interne rapport nævner?

- Når man deltog i møderne, var fokus på at gøre det bedste for byen. Jeg havde en forventning om, at forvaltningen havde styr på formalia.

- Set i bakspejlet skulle vi have haft et tydeligere mandat fra byrådet og et kommissorium på plads og så videre. Det ærgrer mig nu, at det ikke var i orden.

Men kendte du til nogen som helst af de problemer?

- Nej, jeg er ikke som medlem af Fredericia Byforum blevet opmærksom på, at betjeningen fra forvaltningens side ikke var i orden. Det skulle den have været.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Hun var SÅ forsigtig, men endte alligevel med at smitte hele familien: Nu advarer Gitte alle andre mod at lade corona-paraderne falde

Fredericia For abonnenter

Fagforening havde 11 sager på Ulleruphus: Leder stoppede efter henvendelse

FC Fredericia

Målscorer sender stikpille til FC Fredericia-direktør: Jeg er åbenbart ikke en del af basen

Annonce