Annonce
Fredericia

Byråd sender appel til miljøminister: - Vi vil have en bedre overvågning af Lillebælts tilstand

Miljøminister Lea Wermelin (S) har flere gange givet udtryk for forståelse for bekymring for Lillebælts tilstand, og nu håber Fredericia Byråd, at man kan få ministeren til at sikre en bedre overvågning af konkrete miljøkritiske stoffer i Lillebælt. Byrådet har netop skrevet til ministeren med opfordring til at sikre bedre og hyppigere målinger. Foto: Søren Gylling
I et brev fra det samlede byråd opfordres miljøminister Lea Wermelin (S) til at sikre flere målinger af miljøfarlige stoffer i de danske farvande. Konkret er det udledningssagen fra Kanalbyen, som har sat fokus på de manglende nationale målinger, men problemet er generelt hos de danske kystkommuner.

Fredericia: Miljøfarlige stoffers effekt i Lillebælt skal overvåges langt bedre, og der skal fastsættes krav for flere stoffer.

Det er budskabet i et brev fra Fredericia Byråd til miljøminister Lea Wermelin. Byrådet ønsker en langt bedre national overvågning af hav og vandmiljøet i Lillebælt, og de ønsker, at der kommer fokus på miljøfarlige stoffer i de kommende vandplaner.

Den konkrete baggrund for byrådets henvendelse til Lea Wermelin er sagen om udledning af grundvand fra Kanalbyen. Her har kommunen givet tilladelse til udledning, men uden at kende de baggrundsværdier, der er i Lillebælt.

Annonce

Kommunen blev politianmeldt for at give tilladelsen, der gav udledning af blandt andet mængder af arsen. Tænketanken Geohav påpegede, at det var kommunens ansvar at kende baggrundsværdierne for stoffet i Lillebælt. Fredericia Kommune har indtil videre ikke hørt mere til politianmeldelsen.

Ansvaret for baggrundsmålingerne ligger hos Miljøstyrelsen, konstaterer Fredericia Kommune.

- Det havde været os, hvis udledningen skete til en sø, men når det er Lillebælt, så er det styrelsens opgave. De tal findes ikke, og derfor er jeg glad for, at vi nu har sendt et officielt brev til ministeren, som jeg håber, hun vil tage alvorligt, så vi får en bedre overvågning, siger Christian Bro (S).

Flere prøver og grænseværdier

Byrådet anmoder i brevet ministeren om at igangsætte et arbejde, som giver en bedre viden om miljøfarlige stoffer i danske vandområder, og hvordan det nuværende nationale overvågningsprogram kan forbedres.


Når der ikke foreligger grænseværdier, er det vanskeligt for kommunen at vurdere, om stofferne kan udgøre en risiko for miljøtilstanden i recipienten.

Fra byrådets brev til ministeren


Konkret ønsker byrådet, at der bliver taget flere prøver i Lillebælt og der samtidig fastsættes flere grænseværdier for de miljøfarlige stoffer.

- Når der ikke foreligger grænseværdier, er det vanskeligt for kommunen at vurdere, om stofferne kan udgøre en risiko for miljøtilstanden i recipienten, påpeger byrådet i brevet.

Endelig ønsker byrådet, at der bliver sat fokus på udledning af miljøfarlige stoffer i de kommende vandplaner.

Christian Bro pointerer, at problemet med den manglende overvågning og målinger gælder alle kystkommuner.

- Det her er et nationalt problem, som jeg meget håber, at ministeren vil lytte til, siger han.

Annonce

Hårdt prøvet farvand

Borgmester Steen Wrist (S) peger på Fredericias beliggenhed midt i Naturpark Lillebælt, hvor en del er udpeget som internationalt beskyttelsesområde.

- Vi er en del af Naturpark Lillebælt. Dyrelivet og plantelivet i Lillebælt er unikt, men også hårdt prøvet af mange årtiers tung industri i området. Derfor skal vi følge havmiljøets påvirkning af skadelige stoffer ekstra tæt, udtaler borgmesteren i en pressemeddelelse i forbindelse med byrådets henvendelse til borgmesteren.

Det er Miljøstyrelsen, der har ansvaret for målinger og overvågning af de marine områder i Danmark, og resultatet af målinger og overvågninger fremgår af såkaldte Novana-rapporter. Den seneste rapport er fra 2019, og den konstaterer, at Lillebælts tilstand er sårbar.

Byrådet ønsker svar

I brevet til miljøminister Lea Wermelin stiller Fredericia Byråd fire konkrete spørgsmål.

1. Hvorledes skal bekendtgørelse nr. 1433 af 21/11/2017 paragraf 7 tolkes/ forvaltes, når kommunerne ikke har oplysninger om baggrundskoncentationerne for miljøfarlige stoffer i havmiljøet ?

2. Hvem bærer ansvaret for, at der ved sagsbehandling af udledningstilladelser foreligger aktuelle korrekte data for baggrundskoncentrationerne?

3. Er der politisk vilje til at arbejde for at intensivere prøvetagningsindsatsen i NOVANA og udvide antallet af prøvestationer og øge frekvensen af prøvetagninger?

4. Vil miljøministeren overveje at arbejde for at der gennemføres en fyldestgørende undersøgelse af Lillebælts kemiske tilstand og fortsatte overvågning?

Annonce
FC Fredericia For abonnenter

Live: FC Fredericia kan spille sig helt ind i oprykningskampen med en sejr over Hvidovre

Danmark

Fredagens coronatal: Færre smittede - flere indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Populær genbrugsbutik lukker ned - genbrugsfund samles på én adresse

Fredericia For abonnenter

Markus står i spidsen for gruppe for transkønnede: - Jeg havde de flotteste bryster. Hvis bare de ikke sad på mig

Fredericia

To nye i byrådet med noget på hjerte: Connie og Louis har klare mærkesager

FC Fredericia

På 16 kampe har FC Fredericia lavet lige mange point som på 22 kampe i sidste sæson: Her er nøglen til succesen

DGI til foreninger med coronatvivl: Hold gang i idrætten

Erhverv For abonnenter

Erritsø-virksomhed er vækstet 100 procent om året - nu er pladsen blevet for trang

Fredericia For abonnenter

Her er ugens seneste regnskaber fra Fredericia

Erhverv

Hoteller og restauranter rammes af julefrokost-aflysninger: - Det ser slemt ud i øjeblikket

Heunicke havde håndskrevne noter fra nøglemøde med i Minkkommission

Fredericia

Godt nyt til skøjteglade fredericianere: Isen indtager igen Gasværksgrunden i december

Fredericia For abonnenter

Vild med de gratis sommerblomster på Egeskovvej? Nu kommer der også en lille sø

Fredericia

Snart er det slut med coronatest i Messe C: Nu jagtes mere centrale lokaler

Annonce