x
Annonce
Trekantområdet

Campingpladserne åbner - men det sociale liv er skudt til hjørne

Mørkholt Camping er, sammen med naboen Hagen Strand Camping, ramt af de tiltag, der lukker Danmark ned. Men begge steder holdes åben. Men med mange forbehold. Arkivfoto: Torben Glyum
Intet er som normalt hos de to store campingpladser i Mørkholt. Begge steder gøres klar til åbning af sommersæsonen, men der tages rigtig mange forholdsregler.

Mørkholt: Campingfolket er ved at være så klar til endnu en sæson, men det ligger fast, at intet er som normalt i år. Heller ikke på campingpladserne.

Muligheden for at møde op til det vanlige nære sociale samvær er skudt til hjørne. De ved de allerede på Mørkholt Strand Camping, hvor der er gæster på pladsen.

- Vi har vintergæster, og de oplever mange tiltag, som gør dagen anderledes, end de er vant til. Man kan sige, vi har åbent for vintergæsterne, men næsten alt er lukket, og folk må ikke samle sig, siger Ole Korsholm Nielsen, der er campingchef.

Blandt andet er legepladser og andre faciliteter lukket ned. Købmandsbutikken er stadig åben, men der bliver maksimalt kun lukket fire personer ind ad gangen.

Sommersæsonen er endnu ikke sat i søen, men det er tæt på.

- Sommersæsonen starter til normal tid, det vil sige på lørdag. Men det er med alle de restriktioner, som sundhedsmyndighederne anbefaler, forklarer Ole Korsholm Nielsen.

Annonce

Vidste du..

Vidste du, at de to campingpladser ved Mørkholt er næsten lige gamle. Dog er Mørkholt Strand Camping lige et års tid ældre.

Den er ejet af Indre Mission og er gennem tiderne kaldet bibelcamping.

Ved siden af ligger Hagen Strand Camping, der er lidt mindre i størrelse.

Den hed tidligere Tulip Camping, for den var i mange år ejet og drevet af slagteriarbejderne i Vejle.

Forholdsregler

På den anden side af en lille bæk ligger Hagen Strand Camping. Her har man ikke vintergæster, men nogle fastliggere har været forbi for at gøre klar.

- Vi har ikke fået et påbud om, at vi skal lukke ned, så planen er stadig, at vi åbner efter planen 4. april. Men det går stærkt i disse tider, så vi holder hele tiden øje med, hvad der meldes ud. Det er klart, at vi gør det, myndighederne beder os om, og det kommer gæsterne til at kunne mærke, siger Pia Høll Christiansen, der er campingmutter hos Hagen Strand Camping.

Hun forklarer, at man har taget mange slags forholdsregler. Blandt andet holder caféen, legepladsen og minigolfbanerne lukket, og i køkkenet må der højest være seks personer ad gangen. Og der skal sprittes af efter hvert besøg.

- I bund og grund skal man ikke samle sig, men man skal hellere gå en tur eller være i sin vogn for sig selv. Det sociale, som ellers er så stor en del af campinglivet, må vente til det her er overstået. Desværre, forklarer Pia Høll Christiansen.

Få aflysninger

Så corona-virussen sætter sine store spor på campinglivet, men det er endnu ikke lig med, der ikke kommer gæster på pladserne.

- Vi har fået en enkelt aflysning i påsken, men det er indtil videre det. Men det er klart, at der senere på sæsonen venter nogle uger med festival eller bedsteforældre/børnecamping. Hvordan det ender med det, ja med det hele, det ved vi jo ikke endnu. Vi er, som alle andre, meget spændt på, hvad den nærmeste fremtid viser, siger Ole Korsholm Nielsen fra Mørkholt Strand Camping.

Hellere ikke hos Hagen Strand Camping oplever man mange aflysninger.

Pia og Ib Høll Christiansen er forpagtere på Hagen Strand Camping. Arkivfoto: Mads Hansen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Tøjhuset tøver med aflysninger: Venter på præcisering

Danmark

Liveblog: 5071 danskere testet positiv for corona - men smittetallet kan være op til 70 gange højere

Middelfart

Rock Under Broen og halvmarathon er i dialog: - Alle er interesseret i at finde en løsning

Fredericia

Kommunen giver påskefrokost på plejecentre og botilbud: 10 lokale caféer og restauranter leverer maden

Annonce