Annonce
Fredericia

Chefredaktørens løfte til læserne: Vi dækker Fredericia sammen med dig

Hvad vil du som læser af frdb.dk og Fredericia Dagblad gerne have journalisterne til at finde svar på? Vi vil gerne have læserne endnu mere med i den journalistiske arbejdsproces, og derfor præsenterer vi samlet og hver journalist for sig, hvilke områder vi især arbejder med. Du kan komme med input til den enkelte journalist eller redaktionen som helhed, og så vælger vi, hvilke ideer vi arbejder videre med. Se mere på spoerg.frdb.dk. Foto: Søren Gylling

Det har været og er fortsat svære år for de traditionelle, journalistiske medier – med indslag af dalende annonceindtægter, fyringsrunder og lav tillid fra befolkningen. Men det er også en tid, der i høj grad er gennemsyret af udvikling. Den udvikling indebærer blandt andet, at vi lytter endnu mere til, hvad der betyder noget for dig som læser.

Vi ser et potentiale i at invitere fredericianerne endnu mere inden for i den journalistiske arbejdsproces. Lyder det tungt? Nej, det er ganske enkelt, og vi har allerede fået jeres direkte hjælp de seneste halvandet år. Det har været helt enormt inspirerende for os her på redaktionen. Siden juni 2019 har vi bedt alle læsere om på frdb.dk at stille os de spørgsmål, I ønsker svar på via vores journalistik; at dele jeres undren om rydning af fortov, konkursen på Fredericia Teater eller trafikken på vejene med os. Og det har I gjort i stor stil, og I har dermed været med til at forme vor journalistik. Stor tak for det.

Redaktionen leverer kritisk og konstruktiv lokaljournalistik. Vi opdaterer og involverer fredericianerne i den lokale udvikling. Vi tror på, at problemer skal frem i lyset for at blive løst. Vi står på mål for en ordentlig debat med fokus på løsninger. Vi kæmper for lokalt demokrati og sammenhængskraft – både i byerne og på landet. Vi inspirerer folk til at lære af andre, så vi kan blive klogere på os selv og hinanden. Vi fortæller om lokalsamfundene i Fredericia Kommune – sætter bl.a. fokus på lokale initiativer, virksomheder, et aktivt foreningsliv og tilflytning.

Annonce


Redaktionen leverer kritisk og konstruktiv lokaljournalistik. Vi opdaterer og involverer fredericianerne i den lokale udvikling. Vi tror på, at problemer skal frem i lyset for at blive løst.


Mette Salling Eriksen, chefredaktør på Fredericia Dagblad. Foto: Søren Gylling

For at gøre det helt tydeligt for vores læsere, hvad de kan forvente af vores journalistik, har alle journalister på redaktionen formuleret deres individuelle løfte til læserne. Hvilke fokusområder de vil gøre dig klogere på i deres journalistiske dækning, er nedfældet i disse individuelle læserløfter. Målet med det er, at de bruger så meget af deres arbejdstid som muligt på at lave selvstændig journalistik; mindst mulig tid på blot at videregive information, der i forvejen er tilgængelig andre steder.

Vi vil for eksempel love at give dig en dækning af politi- og retsstof, der gør, at du kan følge med i, hvad der sker af kriminalitet, men også giver dig et reelt billede af omfanget af kriminalitet i Fredericia. Vi hjælper dig med at forstå, hvornår du trygt kan trække på skuldrene over de store 112-overskrifter, og hvornår du bør tage dine forholdsregler i forhold til for eksempel indbrud, identitets- og tricktyverier.

Journalisterne har, som vanligt, knoklet på med iver og knofedt med deres læserløfter, og du kan over den kommende tid stifte bekendtskab med dem i papiravisen eller online på spoerg.frdb.dk. Giv os endelig feedback på, hvad du synes. Og send din undren og spørgsmål direkte til den enkelte journalist, så kan det være, at det bliver til en artikel i dagbladet.

Annonce
Fredericia For abonnenter

Tanya og Ricko håber på løsning tæt på Frederiksodde Skole: - Hvorfor skal de børn med mest brug for ro flyttes rundt?

Danmark

Onsdagens smittetal sætter ny rekord - nærmer sig 39.000 tilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Dyr kviktest på Prangervej: 100 p-bøder på tre uger for at parkere på private pladser

Alarm 112 For abonnenter

Brrrrr på stort hotel i Snoghøj: En morgen med kolde bade og ingen varme

Fredericia HK

Forsvarsgeneral stopper i FHK: Jeg har behov for at prøve noget nyt

Fredericia

Henrik har lavet en elpris-udsigt: - Den er lige så sikker som vejrudsigten, og fredag ser dyr ud

Så meget kan din bil sladre om dig og din kørsel: - Det korte svar er alt, man kan forestille sig

Fredericia For abonnenter

Milliongodtgørelse eller ej: Sag om bortvisning af kommunaldirektør afgøres først efter sommerferien

Kultur

Biblioteket efterlyser fantastiske forsider

Fredericia

Ny cykelforretning åbner i vestbyen: - Vi vil skille os ud

For abonnenter

Klokken 11.50 i går døde Knud-Erik Dam - han besluttede det selv og så frem til det

Fredericia

Kandidat for Fredericia siger nej tak til at repræsentere byen som vikar i Folketinget: - For kort tid

Leder For abonnenter

Dagens leder: Løsning af specialskole-sag kræver hurtigtvoksende ører

Fredericia

City Escape kommer til Fredericia: Vær med til at redde midtbyen fra en terrororganisation

Annonce