Annonce
Fredericia

Døgnrapporten: 18 måneder gammelt barn var låst inde i bil - Politi og brandvæsen blev tilkaldt

Arkivfoto: Morten Pape
Annonce

Fredericia: Lørdag morgen rykkede både politi og brandvæsen ud for at assistere, da et kun 18 måneder gammel barn var blevet låst inde i en bil ved et uheld.

Politi og brandvæsen blev tilkaldt kl. 08.41 til Korskærvej. Brandvæsnet ankom på samme tidspunkt som politiet og fik lukket bilen op, så den fredericianske familie kunne blive genforenet med barnet.

- Der var ingen skade sket med barnet, fortæller vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Hans Hoffensetz.

Annonce

Mange opkald

Politiet har i løbet af aftenen og natten modtaget en række opkald om, at der blev spillet høj musik for åbne døre, vinduer og i baggårde. Opkaldene kom fra alle kommuner i politikredsen.

- Vi har fået over 30 henvendelser. Det er usædvanligt, der er så mange, men der er også studenterfester og så videre. Man følger vores henstillinger og skruer ned, oplyser vagtchefen.

Politiet kører ikke nødvendigvis ud til alle opkald om høj musik. Ifølge vagtchefen vil man i nogle tilfælde - eksempelvis tidligt på aftenen - vælge at se tiden an.

Andre gange ringer politiet ud til adressen og beder folk skrue ned eller sender en patruljevogn forbi for at lytte efter, hvor høj musikken er og eventuelt gå ind og banke på og bede festdeltagerne skrue ned.

Annonce

18-årig råbte og skreg på gaden

Forbipasserende i gågaden følte sig natten til lørdag så generet af en ung mand, at de valgte at ringe efter politiet.

Kl. 02.10 blev en 18-årig fredericianer anholdt i Danmarksgade og sigtet for gadeuorden.

- Der var råben, skrigeri og støjende adfærd. Manden kunne ikke huske sit navn eller sin bopælsadresse og fulgte efter andre forbipasserende. Så vi var flinke og kørte ham hjem. Desuden fik han en bøde for gadeuorden, forklarer vagtchefen.

Manden var kun kortvarigt anholdt.

Annonce

Politiet undersøgte mulig spiritussejlads

Efter en anmeldelse fredag aften sendte politiet en patruljevogn til lystbådehavnen på Jesper Bank Vej. Her havde anmelder observeret nogle berusede unge, som var på vej i land fra en båd. Anmelderen mente, der muligvis var sejlet spiritussejlads.

- Vi havde en patrulje derude, som undersøgte forholdet og talte med vedkommende, der havde sejlet, og der var ikke tale om spiritussejlads, fortæller vagtchefen.

Politiet fik anmeldelsen kl. 21.55.

Politiet stoppede fredag kl. 17.07 en bilist i en hvid Suzuki Swift på Holstensvej, som betjentene vurderede som påvirket af hash.

Manden oplyste også selv, at han han havde røget hash nogle timer forinden. Manden blev derfor sigtet for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer og løsladt.

Det drejer sig om en 27-årig mand fra Nr. Aaby.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Peter Madsens flugtforsøg: Truede med bombeattrap og hoppede ind i hvid varevogn

Fredericia

Fem nye smittede med corona

Fredericia For abonnenter

Indtørret blod og kødrester på gulvrist: Slagterforretning får to sure smileys i træk og bøder for flere tusinde kroner

Annonce