Annonce
Læserbrev

Drop nu én gang for alle ideen om vandkunst på Rådhustorvet

Det kan godt være, at Jesper Rasmussens forslag til "vandkunst" vil se flot ud fra Kim Hesels tagveranda, men det, der er brug for, er en "stille" plads uden vandpjaskeri med hujende børn.

Læserbrev: Hvor får de det fra, medlemmerne i teknisk udvalg?

Vandkunst på Rådhustorvet er åbenbart blevet et mantra for visse medlemmer i udvalget.

Ikke mindst for den nye formand, Gerda Haastrup Jørgensen, er det blevet vigtigt at vise handlekraft og tvinge en beslutning om vand på torvet igennem.

Torvepladsen er ikke særlig stor og kan umuligt rumme et anlæg som det senest foreliggende forslag.

En af de vigtigste begrundelser for at renovere pladsen var behovet for at kunne færdes mere sikkert på en jævn belægning og højne det arkitektoniske udtryk samt øge anvendelsesmulighederne for pladsen.

En skrånende plads kan i sig selv give visse udfordringer ved f.eks. opstilling af boder, men med "kummer", med eller uden vand, spredt på pladsen vil det være næsten umuligt - selv med dybder på kun få cm.

Vil det overhovedet være muligt at skabe et miljø på torvet med aktiviteter, som vi oplevede det under halloween-festlighederne for nylig?

Almindelig færdsel over pladsen selv på dage uden særlige aktiviteter vil ligeledes opleves med forhindringer og med risiko for ufrivillig fodbad.

Det kan godt være, at Jesper Rasmussens forslag til "vandkunst" vil se flot ud fra Kim Hesels tagveranda, men det, der er brug for, er en "stille" plads uden vandpjaskeri med hujende børn.

Har man brug for at lege store badedag, kan Nørretorvs vandanlæg fint bruges til det.

Så endnu en opfordring - forhåbentlig ikke forgæves - fra en borger i Vejle og bruger af torvet:

Drop nu én gang for alle ideen om vandkunst, og undgå derved en masse misfornøjelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Et lille skridt på vejen, men jeg venter stadig på den løsning, der giver nedslidte ret til at gå tidligere på pension

Læserbrev: Nej, det er slet ikke en genindførelse af efterlønnen. Og nej, det vil ikke gavne alle dem, der er slidt ned efter et langt liv på arbejdsmarkedet. Men seniorpension er et lille skridt på vejen mod en mere retfærdig pensionsalder, når det nu ikke kan være anderledes. Det var den forrige regering og dens flertal, der besluttede seniorpensionen til personer, der er højst seks år fra den gældende pensionsalder, har været på arbejdsmarkedet i 20-25 år og har en arbejdsevne på højest 15 timer om ugen. De vil kunne tildeles seniorpension og få den frem til folkepensionsalderen. Det har den socialdemokratiske regering tilsluttet sig, og selv om ATP, der skal stå for ordningen, ikke er klar før 2021, vil seniorpensionen træde i kraft fra nytår, det første år med kommunerne som sagsbehandlere. Det er fint nok, mens vi venter på den rigtige ordning. Den, der sikrer, at mennesker, der gennem et langt arbejdsliv med hård fysisk belastning eller under stærkt psykisk pres kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet i god ro og orden og med god samvittighed og penge på lommen, når de rammer muren. For hvad nu, hvis man lige nøjagtigt kan holde til at arbejde 16 timer om ugen? Skal man så som tømrer efter 40 år på arbejdsmarkedet lægge tunge tagplader på, når der er fire graders varme og regn og blæst? Skal man som sosu-assistent have fuld fart på rundt i hjemmeplejen og hjælpe ældre, måske handicappede medborgere med bad og anden personlig pleje? Skal man som slagteriarbejder kunne stå ved slagtebåndet fire timer om dagen eller et par dage om ugen? Jeg er ret sikker på, at så godt som alle mennesker vil arbejde, så længe de kan, og at nedsat tid og seniorjob kan være en god løsning for mange, der er nedslidte, men som ikke har lyst til at stoppe helt, og jeg håber, at seniorpensionen kan hjælpe mange ud af et arbejdsmarked, de ikke længere kan holde til. Men seniorpensionen er ikke en ret. Den er kun en mulighed, hvis den myndighed, der vurderer, finder det rimeligt. Jeg venter stadig på den løsning, der giver nedslidte ret til at gå tidligere på pension.

112 For abonnenter

Alarmer kan ikke holde tyvene væk alene - men det kan være et fint bidrag

Annonce