Annonce
FC Fredericia

FC's hattrick-helt: Jeg var intet uden mine holdkammerater

Steven Enna scorede tre mål, da FC Fredericia vandt stort over Nykøbing. Det var hans første hattrick som professionel. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Den amerikanske angriber Steven Enna scorede hattrick for FC Fredericia, da klubben knuste Nykøbing på udebane. Han håber, at målene kommer i stimer nu.

Nykøbing: Steven Enna er en angriber i målform. De seneste to kampe i 1. division, har han scoret fire mål. Ét i Kolding og tre i Nykøbing.

- Det er fantastisk. Det var mit første hattrick som professionel, og det er sådan noget, man drømmer om at opleve, sagde angriberen.

Første troede alle, at Mathias Gertsen to gange træk havde sparket bolden i mål direkte fra hjørne, da FC Fredericia vandt med 5-0 over Nykøbing. Men kort efter slutfløjt pointerede kampens dommer, at det første af de to hjørnesparksmål var blevet krediteret Steven Enna.

Det betød, at angriberen havde lavet hattrick.

Med de tre træffere er han oppe på seks mål i 1. division denne sæson. Men hans rolle har egentlig mest af alt været som slagsbror i feltet end som egentlig skarpretter. Ham der skabte pladsen til sine holdkammerater.

- Angribere bliver målt på deres scoringer, og derfor er jeg rigtig glad. Men der skal også være nogen, der laver det beskidte arbejde derinde, sagde han.

Annonce
Jeg var intet uden mine holdkammerater. Målene er ikke kun mine, de er hele holdets.

Steven Enna, angriber for FC Fredericia

Fem vigtige kampe

De tre mål kom efter henholdsvis et godt hjørnespark, en fejl af Nykøbings målmand og et smukt oplæg af Kristian Kirkegaard.

- Jeg var intet uden mine holdkammerater. Målene er ikke kun mine, de er hele holdets, sagde Steven Enna.

FC Fredericia kom op på siden af Vejle med sejren. Vejlenserne er dog foran grundet en bedre målscore.

- Der venter os fem meget vigtige kampe, inden vi holder pause. De seneste fem har været vigtige, og de næste fem er lige så vigtige, sagde angriberen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112 For abonnenter

Flere års fængsel og udvisning af landet: Men hvem var egentlig gerningsmanden bag knivstikkeri i Jyllandsgade?

Annonce