Annonce
Fredericia

Fredericiansk it-firma vinder campingpris

Danlines stifter Mads Lund modtog Campingprisen 2020 ved Ferie for alle-messen i Herning. Foto: Lars Møller

Fredericia: Den fredericianske it-virksomheden Danline har vundet "Campingprisen 2020".

Det skete i forbindelse med Danish Camping Award, som blev afholdt i forbindelse med weekendens Ferie for Alle-messe i Herning. Danline ligger på Nørre Allé og blev stiftet af Mads Lund.

- Den prestigefyldte kåring Campingprisen 2020 gik til Mads Lund fra Danline for sit arbejde med at håndtere den digitale udfordring, de danske campingpladser møder fra udenlandske aktører. Juryen understregede i den forbindelse, at branchen har brug for Mads Lunds tekniske snilde med brugeren og kunden i centrum for at sikre sektorens vækst, skriver MCH A/S i en pressemeddelelse.

Mads Lund var oprindeligt handelsskolelærer, inden han oprettede it-firmaet Danline i 1980'erne. I flere år sad han også i byrådet, først for Venstre og siden for Borgerlisten. En overgang havde han posten som viceborgmester, men han forlod politik efter kommunalvalget i 2013.

I dag er et af Danlines arbejdsområder campingbranchen. Stort set alle landets forhandlere af campingvogne møder i dag deres kunder via hjemmesider, der styres fra Danlines lokaler på Nørre Allé.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Liveblog: 139 danskere med corona er døde

Danmark

Live: FN-klimatopmøde udskudt på grund af coronavirus

Annonce