Annonce
Kolding

Her ligger de: 140 nye p-pladser i Kolding midtby

Nogle af de nye p-plader ligger på Saxovej. Foto: Kolding Kommune
Med et nyt system og via en app får Koldings bilister nu adgang til yderligere 140 p-pladser.

Kolding: Nu får Koldings bilister 140 nye p-pladser at vælge imellem i Koldings midtby.

Fra 15. juni kan bilisterne nemlig via mobilen gratis booke en p-plads, som kommunen har lejet hos virksomheder, organisationer, boligselskaber og private - og sammenlagt er der altså tale om knap 140 nye p-pladser fordelt på syv forskellige adresser.

- Ligesom andre større byer mangler vi p-pladser, og det er en udfordring, som der desværre ikke findes nemme løsninger på. Men nu gør vi det en lille smule lettere at finde en ledig p-plads, og man kan oven i købet booke de nye pladser på forhånd, så man er sikker på at have et sted at parkere, når man kommer frem, siger Jakob Ville (V) , formand for kommunens teknik- og klimaudvalg, i en pressemeddelelse.

Annonce

Gratis

Kolding har som en af de første kommuner i Danmark indgået en aftale med virksomheden ParkPrivate. Selskabet har screenet midtbyen for private parkeringspladser, som ikke er optaget hele tiden. Det kan f.eks. være virksomheder med ledig p-kapacitet eller boligselskaber, hvor en del af p-pladserne står tomme i dagtimerne, mens beboerne er på arbejde.


Ligesom andre større byer mangler vi p-pladser, og det er en udfordring, som der desværre ikke findes nemme løsninger på.

Jakob Ville (V), formand for teknik- og klimaudvalget


I første omgang er der indgået aftaler med ejerne af knap 140 p-pladser, som kan bookes fra gang til gang via app’en Visitors. Parkeringen er gratis for brugeren og uden tidsbegrænsning.

- Man er velkommen til allerede nu at gå ind og booke en p-plads i app’en, men først fra på mandag har vi fået sat skilte op ved alle de nye pladser, forklarer afdelingschef Heine Fischer Møller, Trafik, Vej og Park.

Kommunens egne parkeringspladser – godt 2.200 i Kolding midtby – berøres ikke af den nye ordning. De kan benyttes som hidtil og kræver ikke brug af app.

Her er de nye pladser

  • Her er de nye p-pladser er placeret.
  • Låsbygade 65: 5 pladser
  • Låsbygade 79: 10 pladser
  • Riberdyb 5: 10 pladser
  • Olaf Ryes Gade 8: 30 pladser
  • Saxogade 20: 40 pladser
  • Clemensgade 1: 12 pladser
  • Engstien 1: 30 pladser (er først tilgængelige slut juni/start juli)
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Helena blev kun 20 år: 'Mor, jeg har glemt mit træningstøj, jeg vender lige om nu og henter det', og så blev der helt stille

Annonce