Annonce
Fredericia

James, Tobias og Nikolaj er hørehæmmede: Nyt udstyr hjælper dem i en helt almindelig klasse

James Stephansen, Nikolaj Kristensen og Tobias Wind går alle i 0. klasse på Ullerup Bæk Skolen. Med hjælp fra nyt lydudstyr kan de tre hørehæmmede drenge gå i en almindelig 0. klasse. Foto: Peter Leth-Larsen
Tre hørehæmmede børn er begyndt i en almindelig 0. klasse. Ullerup Bæk Skolen har investeret i nyt lydudstyr for at inkludere dem, og det har været en succes.

Fredericia: Læreren taler ind i et headset, og lyden går direkte ind i ørerne på tre af eleverne.

Vi er i 0. klasse på Ullerup Bæk Skolens afdeling på Skjoldborgsvej. Tre af børnene - James, Tobias og Nikolaj - er hørehæmmede. Men de går i en helt almindelig klasse. Skolen har investeret i særligt lydudstyr, så drengene bedre kan følge med.

- Vi havde tre forældrepar med hørehæmmede børn, som ønskede, at deres børn skulle starte i den almindelige folkeskole. Fordi vi havde tre børn, kunne vi lave et tilbud, siger distriktsskoleleder Jan Voss fra Ullerup Bæk Skolen.

Annonce
Han vil helst bare være som andre. Det er vigtigt, at han er i den almindelige folkeskole, hvor der tages hensyn til, at han er hørehæmmet.

Mette Kristensen, mor til syvårige Nikolaj

Ikke på grund af økonomi

Drengene har forskellige udfordringer. Én af dem har høreapparat. To har indopereret Cochlear Implants (CI), som sørger for kunstig hørelse. Alternativt kunne de tre drenge gå i skole på det regionale Center for Høretab i Fredericia.

Ullerup Bæk Skolen har investeret et par hundrede tusinde kroner i det nye lydudstyr. Men distriktsskoleleder Jan Voss vurderer, at det på længere sigt kan være billigere end at sende dem i et specialtilbud.

- Men vi inkluderer dem ikke, fordi det er økonomisk rentabelt. Vi gør det, fordi forældrene ønsker at få deres børn i en ganske almindelig folkeskoleklasse, siger han.

Lærere har fået hjælp

For skolen består investeringen ikke kun i lydudstyret. Lærerne har fået efteruddannelse og hjælp fra kommunens tale- og hørekonsulent. En af lærerne er Gitte Jensen.

- Det er tre forskellige drenge, og erfaringerne er gode. Vi lærere får noget hjælp, både til det tekniske udstyr, men også til det rent pædagogiske. Vi er opmærksomme på, hvilke pladser i rummet drengene sidder på. De skal både se os og de andre elever, da de også mundaflæser, siger Gitte Jensen.

Hun sætter fokus på at undgå støj i klassen. For eksempel skal de andre børn gerne undgå at skramle med papir og blyanter. Og huske at lægge et tæppe under, når de leger med playmobil.

Hvad er CI?

CI står for Cochlear Implant. Det er et avanceret høreapparat, som kan hjælpe døve og mennesker med svære høretab med at opfatte lyd.
Et CI-apparat består af en udvendig og en indvendig del. Udvendigt sidder en mikrofon, en lille computer og en sender. Når lyden opfanges af mikrofonen, sendes digitale signaler videre til den indvendige del af CI.
Den indvendige del af et CI-apparat består af en modtager, som lægges under huden bag øret. Og en elektrode, som er opereret ind i øresneglen.

Mor: Han skal have en normal hverdag

Mette Kristensen er mor til syvårige Nikolaj, som er en af de tre drenge. Nikolaj har et CI-implantat opereret i begge ører. Hans tvillingebror Kasper er normalt hørende og går også på årgangen.

- Jeg havde et ønske om, at Nikolaj skulle starte her. Han er en meget social dreng, men har forskellige behov i forbindelse med, at han er hørehæmmet. Men jeg vil gerne have, han får en så normal hverdag som muligt, siger hun.

En del af undervisningen foregår i almindelige klasser, men de tre drenge bliver også undervist i mindre grupper.

- Det geniale for mig, som har tvillinger, er, at de lærer det samme på de store og små hold. Når drengene kommer hjem, kan de snakke om de bogstaver og tal, de har lært om, siger moren.

Nikolaj, Tobias (til højre) og James (i baggrunden) får både undevisning på mindre hold og i almindelige klasser. Dermed kan de følge undervisningen i en almindelig 0. klasse. Foto: Peter Leth-Larsen

Glæden er vigtigst

For afdelingsskolelederen Jan Voss er der også en social gevinst for drengene i at blive inkluderet i en almindelig folkeskole.

- Den store udfordring er at få dem til at åbne sig mod den store klasse. Mange hørehæmmede er vant til, at der bliver taget særlige hensyn til dem. Så fra at være opdraget til at være i centrum, skal de åbne sig mod klassen, og de skal ud og gøre sig gældende, siger Jan Voss, der oplever en positiv udvikling hos drengene.

Men det vigtigste for lederen er, at de kommer glade i skole.

Det kan Mette Kristensen bekræfte.

- Det er gået rigtigt godt. Nikolaj elsker at komme i skole, og han elsker at lære, siger hun.

Nikolaj Kristensen er syv år og har en CI i begge ører. Hans mor er glad for, at han går i en helt almindelig folkeskoleklasse på Ullerup Bæk Skolen. Dermed går han også sammen med sin tvillingebror, som er normalt hørende. Foto: Peter Leth-Larsen
Ullerup Bæk Skolen har investeret i nyt lydudstyr, så tre hørehæmmede elever kan deltage i den normale undervisning. Her er James Stephansen i gang med bogstaverne. Foto: Peter Leth-Larsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Seks Horsens-boksere i finalen ved JM

Læserbrev

I stedet for en ny bro skal der anlægges en ny sti på Den gamle Lillebæltsbro

Læserbrev: Det er helt forkerte betragtninger, der ligger til grund, når der lægges op til en ny Ny Lillebæltsbro og dermed til yderligere at lægge beslag på naturværdier til fordel for gigantiske bro- og vejprojekter på bekostning af reel livskvalitet. Hvor bliver klimaudfordringerne af i denne debat? Der går desværre fortsat alt for megen monumentalisme og "se-mig-her-projekter" i politikerne: "Se JEG har været. De bygger et monument for mig". Grøn Kultur Danmark anbefaler, at der i stedet sættes fokus på kvalitet frem for kvantitet - livskvalitet frem for vækst. Og det ud fra den simple betragtning, at det er vi nødt til, hvis menneskeheden skal overleve blot et par generationer endnu. "Det er", med Steen Hildebrandts ord (professor emeritus og adjungeret professor, red.), "ikke længere nok med en retningsændring. Det er nødvendigt med en total reorganisering af det samfund, den vestlige verden har indrettet sig på." Grøn Kultur Danmark anbefaler, at der tænkes mere i mindre, simplere og nærværende projekter. Vi bliver nødt til at skære ned på vores forbrug, slagte den hellige ko "vækst", fjerne pseudoarbejde, nedsætte arbejdstiden og fordele arbejdet på alle ressourcekompetencer som et skridt i en ny retning og tankegang. Grøn Kultur Danmark anbefaler, at der som led i en ny strategi i stedet for overvejelser om en ny broforbindelse anlægges en ny sti på Den gamle Lillebæltsbro, vel vidende at den ikke væsentligt vil kunne aflaste fremtidens forventede trafikstigning. Det skal den heller ikke: Den trafikstigning skal vi helt undgå at skabe. Giv dig tid. Brug din cykel, gå, benyt toget og nyd samvær med nye mennesker og vær med til at højne fysisk og psykisk folkesundhed.

Annonce