Annonce
Fredericia

Klager over efterforskning af anmeldt voldtægt: Menneskerettighedsdomstol skal vurdere Fredericia-sag

Kirstine Holst tabte en voldtægtssag, men hendes sag har siden været en af årsagerne til debat om samtykke i forhold til voldtægtssager. Kirstine Holst oplevede en lemfældig efterforskning af hendes sag, og hun har nu bragt en klage over det videre til den europæiske menneskerettighedsdomstol. Desuden klager hun over statens definition af voldtægt. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Både politiets efterforskning og den danske stats definition af voldtægt har fredericianske Kirstine Holst indbragt for den europæiske menneskerettighedsdomstol. Håbet er, at domstolen vil afsige en dom, der sikrer, at voldtægsofre får behandlet deres sag med større omhu, lyder det fra Kirstine Holst.

Fredericia: Kirstine Holst fra Fredericia har klaget til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol over mangelfuld efterforskning af den voldtægt, hun anmeldte i 2017. Samtidig har hun indklaget den danske stat for statens definition af voldtægt i Danmark.

Kirstine Holst anmeldte i august 2017, at hun var blevet voldtaget af en mand, hun betragtede som en ven, i hans lejlighed i København. Holst tog på hospitalet og anmeldte voldtægten to dage senere til politiet. Det viste sig at blive en lang og ørkesløs kamp.

I sin argumentation skriver Kirstine Holst, at selv om hun bidrog fuldt og helt til efterforskningen, var den så mangelfuld, at den efter hendes mening udgjorde en krænkelse.

- Den var så mangelfuld, at den krænkede Kirstine Holsts ret til frihed fra tortur, skriver hun og hendes advokat i klagen til menneskerettighedsdomstolen.

Kirstine Holsts klage til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol omfatter desuden den juridiske definition af voldtægt i Danmark.

Holst vil anmode om en afgørelse, som slår fast, at strafferetlige standarder i Danmark, der kræver, at et voldtægtsoffer skal bevise, at der blev anvendt fysisk vold, trussel eller tvang (eller at hun/han ikke var i stand til at gøre modstand), som sådan udgør en krænkelse af hende rettigheder i henhold til artikel 3 og 8 i den europæiske konvention.

Annonce

Jeg håber, at domstolen vil rejse sagen og afsige en principiel dom, der vil bidrage til at sikre, at voldtægtsofre får deres sager behandlet med større omhu, kompetence og respekt for menneskerettighederne.

Kirstine Holst

Kæmpet mod praksis

Kirstine Holst har siden hun anmeldte voldtægten i 2017 kæmpet for mod den retspraksis, der har været gældende i voldtægtssager. Hun har deltaget i adskillige konferencer om spørgsmålet om samtykke i sager om voldtægt.

- Jeg håber, at domstolen vil rejse sagen og afsige en principiel dom, der vil bidrage til at sikre, at voldtægtsofre får deres sager behandlet med større omhu, kompetence og respekt for menneskerettighederne. Jeg håber også, at Rigsadvokaten, som har nægtet at undersøge alle de mulige beviser i min sag på trods af at kende til deres betydning for sagens opklaring, vil genoverveje genåbningen af min sag for at sikre, at denne sag og min forklaring omhyggeligt efterprøves, og at mine menneskerettigheder respekteres, skriver Kirstine Holst i en pressemeddelelse i forbindelse med klagen.

Advokater på sagen

Kirstine Holst er repræsenteret af advokaterne Kirsty Brimelow og Harriet Johnson fra Doughty Street Chambers London England og Helle Hald, advokat hos Sirius Advokater.

- Denne sag er et udtryk for den danske voldtægtslovgivnings manglende evne til at beskytte kvinder. Den behandling Kirstine Holst modtog fra det strafferetlige system var rystende fra start til slut. Anklagemyndigheden nægter fortsat at genåbne sagen og undersøge tøjet, noget som burde være standard i efterforskning. I lyset af Kirstine Holsts klage til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol anmodes Rigsadvokaten og Statsadvokaten igen om at genoverveje deres beslutning om at afslutte denne sag, udtaler Kirsty Brimelow, og Helle Hald supplerer:

- Al erfaring viser, at den indledende efterforskning er afgørende for voldtægtssager. Manglende gennemførelse af en effektiv efterforskning på dette tidspunkt øger sandsynligheden for ikke at kunne rejse tiltale, eller at sagen ikke ender med fældende dom i retten. Denne sag er et klassisk eksempel på netop det, men den er også et eksempel på ofre, som møder et system med en uacceptabel holdning. Noget jeg som advokat desværre indimellem ser. Ofre for voldtægt skal mødes med respekt og kompetence, så de har de bedst mulige betingelser for, at deres forklaring kan prøves, og at de kan søge retfærdigheden i retssystemet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Byrådet mangler at svare på flere spørgsmål om købet af Voss-grunden

Læserbrev: Et enig byråd har 3. februar købt den gamle Voss-grund for 31,5 millioner kroner, og borgmester Jacob Bjerregaard er tilsyneladende en glad mand, for på Fredericia Kommunes hjemmeside kan man se, at han tilsyneladende ser rigtig mange muligheder i denne grund. I forhold til købet af grunden står jeg blot tilbage med en hel masse spørgsmål, som jeg håber, dels vores borgmester, men også det enige byråd vil gøre byens borgere og i særdeleshed undertegnede klogere på. - Den offentlige grundværdi for grunden er 4.816.600 kr. Hvad er det, der gør, at byrådet synes den er 6,5 gange så meget værd som den offentlige grundværdi? - Den pågældende grund vurderes til at have en V2-forurening. Det vil sige, at det vurderes, at jordforureningen er af en sådan art og koncentration, at forureningen kan have skadelig virkning på mennesker og dyr. Hvad vil det samlede byråd så bruge grunden til? - Hvis grunden er så forurenet, har man som samlet byråd så tænkt sig at sende regningen for oprensningen videre til kommunens borgere ved at bruge kommunale skattekroner på at oprense en grund for en virksomhed? - Er det samlede byråd så forhippet på at tiltrække virksomheder og være "virksomhedsvenlig", at de er klar til at betale med borgernes skattekroner, når virksomheder har svinet nærmiljøet til? - Hvorfor har det samlede byråd valgt at købe en forurenet grund til en pris der er 6,5 gange højere end den offentlige grundværdi? Hvad er meningen, og hvad skal forblive usagt? På det seneste synes jeg personligt, vi har set adskillige sager, hvor det kan undre mig, at det er kommet så vidt. Jeg forstår ikke, at vi kan have et så enigt byråd med alle de "dårlige" sager. Vi mangler nogen, der vil stille de vigtige spørgsmål og ikke bare sidde og nikke med når beslutningerne skal tages i byrådssalen. Ved seneste kommunalvalg gik jeg til valg på, at jeg ønsker langt mere åbenhed og gennemsigtighed, og det kommer jeg også til at gøre i 2021. Tydeligt er det også, at der er brug for fornyelse i byrådet, brug for nogen der er lidt alternative i forhold til det nuværende byråd. Nogen der vil stille de nødvendige spørgsmål, så kommunens borgeres skattekroner ikke bliver brugt på ting, hvor en ekstraregning der burde være kendt ikke bliver nævnt eller taget med i beslutningsprocessen. Der er brug for et byråd, hvor uenighed ses som en kilde til at blive klogere, og ikke som noget der er farligt. Hvorfor bliver de nødvendige spørgsmål ikke stillet, så vi ikke ser disse "dårlige" historier?

Fredericia

I konkurrence med etablerede spisesteder: Ros har fået en rosende modtagelse

Annonce