Annonce
Fredericia

Lægecenter på vej på gammel brugs-grund

Sådan forestiller projektudviklerne sig, at hjørneejendommen på Nymarksvej 34 skal se ud, når den genopstår som lægecenter. Tegning: Maycon
Nedrivningstilladelsen er i hus, og planen er, at Fredericia Lægecenter skal stå klar i 2021/22 på Nymarksvej 34. Corona-situaionen kan dog betyde, at byggeriet kommer senere i gang end planlagt.

Fredericia: Fredericia får i løbet af 2020 et helt nyt, moderne lægecenter, som opføres med henblik på at give faggrupper indenfor sundhedssektoren mulighed for at flytte ind et sted, hvor de og deres patienter kan drage fordel af de forskellige kompetencer, som hver især byder ind med i fællesskabet.

- Vi har haft konkrete henvendelser fra læger, som gerne vil rykke ind i et hus, hvor der er andre læger og sundhedstilbud. Vi har netop opført et tandlægehus i Nykøbing Falster, som nu rummer 13 ansatte, så vi tror, at det er et projekt, som vil have stor interesse, siger projektudvikler Bjarne Mayland til Fredericia Dagblad.

Han forestiller sig også, at fysioterapeuter vil kunne se en fordel i at supplere deres måske både før- og efterbehandlinger i huset ved at etablere en form for fitnessområde i det nye lægecenter. Det er også planen at etablere et drive-in-apotek.

Vi har fået nedrivningstilladelse til de eksisterende bygninger på stedet, og det går vi nok i gang med indenfor kort tid. Vi er ramt lige ind i corona-restriktionerne, så det er muligt, at den øvrige planlægning og godkendelser vil trække ud. Det må vi afvente.

Projektudvikler Bjarne Mayland

Klar til nedrivning

Lægecenteret bliver på 2.200 kvadratmeter og indrettes i to plan, hvorfor der selvfølgelig etableres elevator. Der bliver fleksible indretningsmuligheder, som tager højde for, at det skal være let at etablere forskellige former for fællesskab både for enkeltmandspraksis og kompagniskabspraksis.

- Ønsket om at leve op til et bæredygtigt byggeri bliver synligt i det materialevalg, vi har projekteret med, siger Bjarne Mayland.

Byggeriet forventes at stå klar til indflytning i 2021/22.

- Vi har fået nedrivningstilladelse til de eksisterende bygninger på stedet, og det går vi nok i gang med indenfor kort tid. Vi er ramt lige ind i corona-restriktionerne, så det er muligt, at den øvrige planlægning og godkendelser vil trække ud. Det må vi afvente, siger Bjarne Mayland.

Han forudser også, at læger og øvrige sundhedsaktiviteter lige nu har travlt med andet end at se på muligheder for at flytte ind i et lægehus.

- Men så snart, der bliver luft til det, håber vi, at vi bliver kontaktet. Vi har ikke lagt os fast på indretningen af huset, fordi det skal afvente det behov, vi ser hos kommende lejere. Men vi er sikre på, at vi rammer et behov, forudser Bjarne Mayland.

Det er firmaet Nordicals, Trekantområdet, der står for udlejningen.

Der er givet tilladelse til nedrivning af ejendommen, som oprindeligt husede Super Brugsen. Arkivfoto: Torben Glyum
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
FC Fredericia

Målscorer sender stikpille til FC Fredericia-direktør: Jeg er åbenbart ikke en del af basen

FC Fredericia For abonnenter

Karakterbogen: Angriber overstrålede alle, da FC Fredericia gav HB Køge smæk

Fredericia

Plejehjems-ansatte træder frem: Vi kan ikke genkende historien om dårligt arbejdsmiljø

Annonce