Annonce
Trekantområdet

Martin fra Bjert har adgang til 1,5 millioner mundbind: - Det er en lækker følelse at kunne hjælpe

En pakke med 50 mundbind koster 199 kroner i Bjert Gamle Brugs. Martin Gram har hele tiden gået op i, at priserne på hans mundbind skulle være fair. Foto: Søren Gylling
Martin Gram driver Gram Dental og Bjert Gamle Brugs og har solgt mundbind i årevis. Nu har Martin Gram fået råderet over 1,5 millioner mundbind.
Annonce

Bjert: Da coronavirus i foråret var på sit højeste, blev Martin Gram en søndag eftermiddag ringet op af Sygehus Lillebælt. Sygehuset manglede mundbind, og da Martin Gram driver Gram Dental, der blandt andet sælger mundbind og andet udstyr til tandlæger, tog de kontakt til ham.

Til sygehusets held havde Martin Gram nogle tusind mundbind på lager.

- Jeg susede ind og afleverede dem på sygehuset, og før der var gået 20 minutter, havde jeg leveret dem. Det var en lækker følelse at kunne hjælpe på den måde. Det fik mig til at tænke, at jeg skulle få nogle flere hjem og gøre, hvad jeg kan for at hjælpe.

Siden har Martin Gram blandt andet også leveret til Kolding Kommune, da kommunen manglede mundbind, og aktuelt har han opbygget sig et større lager. Mandag fik han omkring 120.000 hjem, og i alt har han adgang til 1,5 millioner mundbind.

- Jeg har nogle gode forbindelser og har reserveret råderet over en pulje, der står to dage væk i en lastbil. Mandag fik jeg bare tre paller hjem, så jeg får dem drypvis, når jeg har brug for dem. Jeg kan også vælge at sige nej til nogen af dem, siger Martin Gram.

Annonce

Fair pris

Martin Gram driver også forretningen Bjert Gamle Brugs på Vesterløkke, og her kan private købe æsker med mundbind.

- Vi har faktisk haft mundbind i årevis, men salget har været rigtig stort i butikken den seneste tid, siger han.


Jeg har nogle gode forbindelser og har reserveret råderet over en pulje, der står to dage væk i en lastbil. Mandag fik jeg bare tre paller hjem, så jeg får dem drypvis, når jeg har brug for dem. Jeg kan også vælge at sige nej til nogen af dem

Martin Gram


Det er de såkaldte type IIR-mundbind, som er CE-godkendte, Martin Gram har adgang til og sælger gennem Gram Dental og Bjert Gamle Brugs. En æske med 50 mundbind koster 199 kroner i Bjert Gamle Brugs. Andre steder har prisen på mundbind nærmet nærmet sig det dobbelte.

- Det har altid været mit mål at holde lave priser. Da der i første omgang blev anbefalet mundbind i Århus, var jeg en af de få, der havde dem til en fair pris, siger Martin Gram.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Partier har fremlagt nyindgået budgetforlig: Genlæs opdateringer fra pressemødet her

Fredericia

Nye tal fra Statens Serum Institut: Flere nye smittede - men Fredericia fortsætter ned ad liste

Annonce