Annonce
Fredericia

Meningerne er delte: Diskussion om ny bro over Lillebælt optager læserne

Borgmestrene i Trekantområdet ønsker sig endnu en lillebæltsbro. Arkivfoto: Vibeke Volder
Læserne debatterer flittigt forslaget om at lave en ny bro over Lillebælt.

Lillebælt: Borgmestre på både Fyn og i Jylland meldte mandag ud, at det haster med at få lavet en ny forbindelse over Lillebælt. Årsagen er trængsel.

Vejdirektoratet oplyste, at trafikken på den Ny Lillebæltsbro i løbet af de kommende ti år vil vokse til kritisk trængsel. Da det tager tid at udvikle og bygge nye broer eller andre forbindelser, sætter borgmestrene turbo på debatten nu. Det samme gælder læserne. Herfra har der de seneste dage været masser af kommentarer om trafikmængden, en ny bro, tog, klimabelastning og støj.

- Det er vel ikke kun biltrafikken, der er et problem. Hvad med jernbaneforbindelsen over bæltet, hvis nu pludselig Den Gamle Lillebæltsbro ikke kan holde længere? Den er trods alt 85 år gammel efterhånden - og mig bekendt, så har de sidste par (langvarige) reparationer været af en ret kritisk karakter, skriver Jan Bilgrav Pedersen.

Nogen ønsker slet ikke broen.

- Den, vi har nu, skaber rigeligt støj - så I skal ikke på mine vegne bygge en mere - nej tak, skriver Mads Lund.

Annonce

Læser: Kig andet sted hen

Mette Kjær Larsen mener derimod, man skal kigge et helt andet sted hen for at løse trængselsproblemerne.

- Udvid den offentlige transport, gør den gratis, elektrificer jernbanen. Vi skal have flere den vej, skriver hun.

Det er flere enige i - blandt andet Lars Olesen, som skriver:

- Vi har ikke brug for en tredje Lillebæltsbro og mere asfalt over Lillebælt. Vi har brug for initiativer, der styrker den kollektive trafik markant og flytter folk fra veje til skinner. De mange milliarder en bro vil koste skal bruges på andre og grønnere projekter, der ikke udfordrer et sårbart naturområde mere end godt er.

Netop klimaudfordringer er også til debat i tråden:

- Hvis Danmark skal nå bare halvdelen af de 70 procent reduktion af CO2-udledning, så skal energiforbruget og dermed også mængden af transport reduceres meget væsentligt. Elbiler bruger også energi, og fremstillingen af grøn el kræver også energi, så det er ikke det rigtige svar. I 2030 vil der derfor være masser af plads på broen, fordi 75 procent af os arbejder hjemmefra eller kører tog, mener Leo Finn Jensen.

Måske kan man selv gøre noget

En helt anden løsning kunne være at tænke i at flytte tidspunktet for brugen af broen - lidt som energiselskaberne forsøger at få os til at ændre vores vaner for, hvornår vi bruger el.

- I bund og grund er det meste af vejnettet stort nok i Danmark. Problemet er, at det ikke bliver udnyttet hele døgnet. Efter kl. 19 og indtil kl. 6 er trafikken minimal. Jeg har i perioder kørt natkørsel og har stort set haft motorvejen for mig selv. Men tænker ikke, der er nogen politikere, der tør bede folk arbejde nat. Det mest idiotiske er så, at man bruger x antal milliarder på en hurtigbane, for at toget skal ned på 60 km/t, når det køre over den gamle bro, skriver John Andersen.

Men måske burde bilisterne også se lidt indad. Det er i hvert fald pointen fra en anden læser.

- Folk kunne også bare holde til højre, skriver Sebastian Mørcke.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Byrådet mangler at svare på flere spørgsmål om købet af Voss-grunden

Læserbrev: Et enig byråd har 3. februar købt den gamle Voss-grund for 31,5 millioner kroner, og borgmester Jacob Bjerregaard er tilsyneladende en glad mand, for på Fredericia Kommunes hjemmeside kan man se, at han tilsyneladende ser rigtig mange muligheder i denne grund. I forhold til købet af grunden står jeg blot tilbage med en hel masse spørgsmål, som jeg håber, dels vores borgmester, men også det enige byråd vil gøre byens borgere og i særdeleshed undertegnede klogere på. - Den offentlige grundværdi for grunden er 4.816.600 kr. Hvad er det, der gør, at byrådet synes den er 6,5 gange så meget værd som den offentlige grundværdi? - Den pågældende grund vurderes til at have en V2-forurening. Det vil sige, at det vurderes, at jordforureningen er af en sådan art og koncentration, at forureningen kan have skadelig virkning på mennesker og dyr. Hvad vil det samlede byråd så bruge grunden til? - Hvis grunden er så forurenet, har man som samlet byråd så tænkt sig at sende regningen for oprensningen videre til kommunens borgere ved at bruge kommunale skattekroner på at oprense en grund for en virksomhed? - Er det samlede byråd så forhippet på at tiltrække virksomheder og være "virksomhedsvenlig", at de er klar til at betale med borgernes skattekroner, når virksomheder har svinet nærmiljøet til? - Hvorfor har det samlede byråd valgt at købe en forurenet grund til en pris der er 6,5 gange højere end den offentlige grundværdi? Hvad er meningen, og hvad skal forblive usagt? På det seneste synes jeg personligt, vi har set adskillige sager, hvor det kan undre mig, at det er kommet så vidt. Jeg forstår ikke, at vi kan have et så enigt byråd med alle de "dårlige" sager. Vi mangler nogen, der vil stille de vigtige spørgsmål og ikke bare sidde og nikke med når beslutningerne skal tages i byrådssalen. Ved seneste kommunalvalg gik jeg til valg på, at jeg ønsker langt mere åbenhed og gennemsigtighed, og det kommer jeg også til at gøre i 2021. Tydeligt er det også, at der er brug for fornyelse i byrådet, brug for nogen der er lidt alternative i forhold til det nuværende byråd. Nogen der vil stille de nødvendige spørgsmål, så kommunens borgeres skattekroner ikke bliver brugt på ting, hvor en ekstraregning der burde være kendt ikke bliver nævnt eller taget med i beslutningsprocessen. Der er brug for et byråd, hvor uenighed ses som en kilde til at blive klogere, og ikke som noget der er farligt. Hvorfor bliver de nødvendige spørgsmål ikke stillet, så vi ikke ser disse "dårlige" historier?

Annonce