Annonce
forside

Morfin-byen: Ulovlig medicin-handel er svært at efterforske og billigt i straf

Udfordringen med morfin ligger i, at stofferne i sig selv ikke er ulovlige - det bliver de først, hvis de ligger i lommen på en person uden recept, forklarer politiet. Foto: Peter Friis Autzen

Selvom morfin er lige så farligt som klassiske, hårde stoffer, er risikoen for at blive anholdt lavere. Og straffen mindre.

Fredericia: En betydelig del af Fredericias store, illegale marked for morfin-præparater stammer fra lovligt udstedte recepter. Og dét er en udfordring for politiet, som forsøger at bremse den ulovlige handel.

Det fortæller politiinspektør Carit Andersen fra Sydøstjyllands Politi.

Udfordringen ligger i, at stofferne i sig selv ikke er ulovlige - det bliver de først, hvis de ligger i lommen på en person uden recept. Og dét kan udgøre en efterforskningsmæssig udfordring.

Dertil kommer, at straffeloven ser forskelligt på morfin og andre hårde stoffer. Der skal således meget store mængder morfin til, før videresalg straffes i henhold til straffelovens § 191, der kan give op til 10 års fængsel for narkohandel.

- Først ved videresalg af meget store mængder - over 3.000 enheder - træder straffelovens § 191 i kraft, siger Carit Andersen.

Der er et misforhold mellem morfinens virkning og den straf, sælgeren får, hvis han bliver taget.

Carit Andersen, politiinspektør
Politiinspektør Carit Andersen ser et misforhold mellem morfin-handlens skadelighed og den straf, pusherne får, hvis de bliver fanget. Arkivfoto

Lave straffe

Politiet betragter morfin-præparaterne som lige så farlige som hård narko - eksempelvis heroin. Morfinen er lige så vanedannende og så dyr, at misbrugerne presses ud i anden kriminalitet.

- Og forhandlernes fortjeneste er meget høj, når de sælger morfin-præparater, siger Carit Andersen.

Morfin-præparaterne kan altså på mange måder sammenlignes med klassisk narko. Alligevel skelner straffeloven mellem morfin og narkotika:

Narkohandel opgøres i gram - altså vægten af det ulovlige stof - mens ulovlig morfinhandel opgøres i enheder - altså antallet af piller eller plastre. Der kan imidlertid være meget stor forskel på piller og plastres virkning og styrke. Men selv hvis de er meget stærke, tæller de hver kun med som én enhed. Dermed kan man sige, at straffeloven reagerer både langsommere og mildere på morfin end på narko. Selvom morfinen er lige så farlig og lige så skæbne-ødelæggende.

- Efter min vurdering er det en ubalance. Set fra min side af bordet er der et misforhold mellem morfinens virkning for de afhængige misbrugere og den straf, sælgeren får, hvis han bliver taget, siger Carit Andersen.

ElboBladet har bedt justitsminister Søren Pape Poulsen (K) forholde sig til, at straffeloven reagerer langsommere på morfin-handel end anden narkohandel. Men ministeriets kommunikationsafdeling meddeler, at et interview "desværre ikke bliver muligt". Retsordførere fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet udtaler her på siden, at de ønsker reglen lavet om.

Justitsministeriets kommunikationsafdeling oplyser, at en kommentar fra minister Søren Pape Poulsen (K) ikke er mulig. Foto: Steen Brogaard

Et Fredericia-fænomen

Morfin har gennem flere år været et stort problem på Fredericias sorte marked. Langt mere her end i andre byer.

- Det er i hvert fald mere synligt her i Fredericia end andre steder. Men vi kan jo ikke vide, om noget lignende findes under radaren andre steder, siger Carit Andersen.

Politiet vurderer, at en betydelig del af det sorte marked dækkes med medicin, der stammer fra lovlige recepter. Men recepterne er ikke nødvendigvis udstedt lokalt.

Carit Andersen vurderer, at de fleste morfin-narkomaner er begyndt med andre stoffer for så senere at ende på morfin. Brugerne findes i alle alders- og samfunds-grupper, men unge fra 18-30 år udgør den største gruppe.

Annonce
Forsiden netop nu
112

Brandfolkene rykkede ud tre gange i streg: Lejlighed udbrændte

Kultur For abonnenter

Ny film om Jan Grarup: - Vi skal nok klare det

Film: I udkanten af flygtningelejren er en lille dreng klatret op i toppen af et nøgent træ. Det ser nærmest brændt ud. Fra træets top spejder han over landskabet. Måske langt ud over lejrens grænser. Sorgen, isolationen og tragedien er håndgribelig. Men der er også noget andet. Et håb. En drøm. Hvad føler drengen? Hvad tænker han mon på? Fotografen bag billedet er fotojournalist og fotokunstner Jan Grarup, som dokumentaristen Boris Benjamin Bertram og hans filmhold følger gennem den svære tilværelse med hverdagen med familien og jobbet som krigsfotograf midt i verdens brændpunkter som yderzoner. Grarup er en mester til at fange tragedien, fortvivlelsen og grusomheden. Og samtidig emmer hans billeder af empati for de katastroferamte. - Vi er utrolig gode til at ødelægge og påføre hinanden smerte. Men noget jeg ofte ser, er vores utrolige evne til at passe på hinanden i en verden, der styrter sammen, fortæller Grarup om et fotografi af et kærestepar, der vader gennem en bys krigshærgede ruiner. Pigen iført hvide, højhælede sko og kjole. Dokumentationen af katastrofer og begivenheder fra verdens konflikter er i sig selv vigtig, men under den grusomme, hårdtslående overflade kommer fotografierne på en medfølende facon til at handle om menneskets evne til at finde en vej gennem svære tider. Om lyset på den anden side af mørket. Bertrams nærgående, kontrastfyldte og fine dokumentarværk ”Krigsfotografen” synes at afspejle den samme dobbelthed. Det er ikke kun en film om en af vores dygtigste fotokunstnere og hans betagende og rystende billeder fra fotojournalistikkens frontlinje. Det er en film om mennesker og svære tider. Både foran kameraet. Og bagved.

112

Endnu en nattetur for brandvæsenet: Bil udbrændte i skov

112

Flammer åd villa ved Pjedsted – nu er resultat af brandundersøgelse kommet

Annonce