Annonce
Danmark

Opråb fra provinsborgmestre: Det skal valgkampen handle om

Tonni Hansen (Langeland), Erik Flyvholm (Lemvig) og Jacob Bjerregaard (Fredericia). Fotocollage
35 borgmestre i Jylland og på Fyn har klare ønsker til, hvad valgkampen bør centrere sig om: Flere penge til provinsen fra de rige kommuner, flere penge til børn og ældre og flere uddannelsespladser uden for de største byer.

Spørger man borgmestrene på Fyn og i Jylland om, hvad de vigtigste temaer i valgkampen bør være, er der tre ting, der skiller sig ud:

Der skal flyttes flere penge fra de rige kommuner i københavnsområdet til provinsen.

Et nyt folketing skal sørge for, at alle kommuner får mulighed for, at borgerne får den samme service, som de får i dag, når der i fremtiden kommer flere gamle borgere og små børn.

Og så skal man i langt højere grad have mulighed for at uddanne sig i den kommune, man bor i.

Det viser en undersøgelse, som avisen Danmark har lavet blandt 35 borgmestre på Fyn og i Jylland.

Annonce

1 Rige kommuner skal give mere til provinsen

Tonni Hansen (SF), borgmester på Langeland. Arkivfoto: Michael Bager

Stort set alle landets borgmestre er utilfredse med den eksisterende udligningsordning, hvor rige kommuner i københavnsområdet afleverer penge til resten af landet. Da Margrethe Vestager (R) var økonomi- og indenrigsminister under Thorning-regeringen, opgav hun at reformere den. Det samme gjorde Simon Emil Amitzbøll-Bille i denne periode.

Tonni Hansen (SF), borgmester på Langeland: - Hvis ikke vi får en udligningsreform, der tager bedre hensyn til vores forhold med mange borgere på offentlige ydelser, skal vi hele tiden hoppe fra tue til tue.

- En reform af udligningen har det med at falde på gulvet i Folketinget, fordi ingen kan blive enige. Hvorfor skulle det blive anderledes denne gang?

- Uanset, hvad de lander på i en reform, vil der være 98 utilfredse kommuner. Det man kan umiddelbart efter et valg er at tage tyren ved hornene og træffe en beslutning. Man skal altid lave det mest upopulære først i en valgperiode.

- Hvad vil du gerne have, at politikerne i valgkampen forpligter sig på?

- At uanset, hvor i landet man bor, kan borgerne forvente sådan cirka samme servicetilbud. Uligheden er voldsomt stigende i øjeblikket. Bor du i en kommune, der har flere penge, end vi f.eks. har på Langeland, kan en ældre få bedre pleje der. Det er jo ikke fair.

- Handler det ikke bare om, at nogle kommuner er bedre til at håndtere økonomien, end du er på Langeland?

- Ha! Hvis Økonomi- og Indenrigsministeriet kan vise, hvor vi ikke er gode nok, tager vi hjertens gerne imod det. Det er svært at blive ret meget mere effektive, end vi er, selv om jeg hele tiden jager forbedringer.

2 Flere ældre og børn kræver flere penge

Erik Flyvholm (V), borgmester i Lemvig. Arkivfoto: Tommy Kofoed

I 2030 vil der være 213.000 flere ældre over 75 og 70.000 flere 0-5-årige børn. Ifølge kommunerne betyder det, at der kommer til at mangle 40.000 sæt varme hænder for at bevare det velfærdsniveau, vi har i dag.

Erik Flyvholm (V), borgmester i Lemvig: - Det er kommunerne, der leverer den basale service. Vi er ude i front. Det er vigtigt, at vi har muligheden for at finansiere det i hele Danmark. Befolkningen bliver ældre samtidig med, at dem, der skulle trække gennemsnitsalderen ned, bliver bliver færre og færre, fordi de studerer i storbyerne og ikke kommer tilbage.

- Hvad er din forventning til landspolitikerne i valgkampen?

- At de er klare i mælet om, at når kommuner bliver presset af store ældregrupper, kommer der en finansiering, som kan håndtere det.

- Hvorfor skal det været et emne i en folketingsvalgkamp, når ældreplejen, børnepasningen osv. ligger i kommunerne?

- Uden penge bliver vi nødt til at prioritere, og så vil nogle opleve, at der bliver skruet ned for servicen. Når vi får flere af dem, som skal have hjælp, bliver vi også nødt til at få flere penge.

- Er det ikke bare dig som borgmester, der skal blive bedre til at håndtere økonomien, så pengene er der?

- Jo, og det er vi også gode til. Men vi skal have de rigtige rammer. Når man kigger på området med handicappede og psykisk syge, f.eks., vokser det kraftigt. Det er et område, der står "skal" på. Det er bl.a. børn, unge og ældre, der kommer til at betale prisen for det.

3 Uddannelse skal ikke være et storbyfænomen

Jacob Bjerregaard (S), borgmester i Fredericia. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

87 procent af studerende på professionshøjskolerne bliver i den kommune, hvor uddannelsesinstitutionen ligger, eller nabokommunen, når de er færdige. Og 82 procent af uddannelsesinstitutionerne ligger i de store byer.

Jacob Bjerregaard (S), borgmester i Fredericia: - Et Danmark, der hænger sammen, er fuldstændig afhængigt af gode uddannelsesmuligheder lokalt, så kommunerne kan holde på og tiltrække de unge generationer. Mange steder i Danmark betaler vi en høj pris for, at de unge mennesker flytter. Man har lavet et meget stort, kollektivt svigt de sidste par årtier ved at have så stort fokus på centralisering. Det har betydet, at der er lukket mange uddannelser særligt i provinsen. Man har fuldstændig glemt, at der er enormt meget regionalpolitik i at arbejde med placering af uddannelsessteder. Heller ikke den seneste socialdemokratiske regering levede på nogle måder op til det, den burde have gjort, når det handler om et Danmark i balance.

- Det har altid været et vilkår, at vokser man op i en lille by, skal man rejse væk, hvis man vil uddannes. Handler det ikke om, at I kommuner skal sørge for at gøre jer attraktive, så man flytter tilbage?

- Det er også vigtigt. Man skal bare ikke tage fejl af, at den centralisering, der er sket, har skævvredet Danmark. Man kan bevidst fortsætte den strategi og sige, at uddannelser er for de store studiebyer, og resten må klare sig på anden vis. Det synes jeg bare er en fattig strategi.

Disse emner har borgmestrene prioritieret

Avisen Danmark har bedt 45 borgmestre på Fyn og i Jylland prioritere, hvilke emner de mener bør være de vigtigste i valgkampen. 34 borgmestre har valgt at deltage.

De har prioriteret mellem disse fjorten emner (tallet i parentesen viser, hvor mange borgmestre der havde emnet på deres toptre):En udligningsreform, der i højere grad tilgodeser min kommune økonomisk (27)

Min kommune skal sikres økonomi til at kunne følge med den demografiske udvikling (18)

En uddannelsesstruktur, der skaber bedre uddannelsesmuligheder for de unge bosat i min kommune (17)

“Statslige investeringer i infrastruktur i min kommune” (13)

En ambitiøs grøn omstilling (8)

Højere kvalitet i det samlede sundhedssystem i min kommune (7)

Tiltag, der kan modvirke flaskehalse på det private arbejdsmarked i min kommune (5)

Staten skal åbne op for, at min kommune kan øge anlægsinvesteringerne (5)

“Tilførsel af statslige arbejdspladser til min kommune” (3)

Tiltag, der kan modvirke flaskehalse på det offentlige arbejdsmarked i min kommune (1)

Det lave niveau af asylansøgere skal fastholdes (1)

“Bedre kollektiv trafik i min kommune” (0)

“Politiet skal være mere til stede i min kommune” (0)

“Bedre bredbånd- og mobildækning i min kommune” (0)

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Lad os hylde medarbejderne i sundhedsvæsenet

Et dansk medie lavede for nylig en øvelse, hvor man udnævnte de 100 mest magtfulde mennesker i det danske sundhedsvæsen. Udnævnelsen af magtfulde personer er interessant, fordi den er meget symptomatisk for den måde, som mange ser på sundhedsvæsenet for tiden. Medier og politikere fokuserer på magt, økonomi og antallet af eksempelvis sygeplejersker på sygehusene, og det er selvsagt vigtigt, fordi de strukturelle forhold har stor betydning. Men engang imellem savner jeg, at vi også sætter fokus på dem, det hele handler om: Menneskerne i sundhedsvæsnet i form af det dedikerede personale, der gør en stor indsats for patienterne på sygehusene og i kommunerne. Personalet er ikke bare tal i et Excel-ark, og masser af sygeplejersker, læger og andre i sundhedsvæsenet har stor betydning for patienterne, selvom de hverken er chefer eller har formel magt. Mottoet på det tidligere amtssygehus i Aarhus lød: ”Helbrede, lindre og trøste”. Hvis vi ikke kan helbrede, skal vi lindre, og kan vi ikke lindre, skal vi trøste. De tre nøglebegreber er centrale i ethvert pleje- og behandlingsforløb, og vi bør tale langt mere om de medarbejdere, der i hverdagen gør en indsats for at understøtte og forbedre denne pleje og behandling, end om hvem der er placeret hvor på en magtliste. I virkeligheden burde man lave en liste med de medarbejdere i sundhedsvæsenet, der har haft den største betydning for patienternes pleje og behandling gennem tiderne. Listen kan indeholde personer fra hele landet, der for eksempel har udviklet nye metoder, gjort en stor faglig indsats eller iværksat initiativer, der har betydet meget for patienternes hverdag. På Fyn kan det eksempelvis være de sygeplejersker, læger og IT-ingeniører, der på Odense Universitetshospitals telemedicinske enhed har udviklet en patientkuffert til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). KOL-kufferten er en bærbar PC med webcam, og den har givet særdeles gode resultater, som blandt andet kan ses direkte i antallet af genindlæggelser og patienttilfredsheden. I Østjylland kan det være initiativtagerne bag et tilbud om netværksfokuseret sygepleje til unge med kræft udviklet på Aarhus Universitetshospital. Her rustes de pårørende og det øvrige sociale netværk, så de kan støtte den unge med kræft under behandlingsforløbet. Gennem den netværksfokuserede sygepleje skabes rum for den unges normale vækst og udvikling. I Sydjylland kan det være folkene bag et akutteam, som er er oprettet af Esbjerg Kommune i samarbejde med Sydvestjysk Sygehus. Akutteamet sikrer, at borgerne oplever sammenhængende og trygge forløb ved at give borgerne mulighed for at få akut sygepleje i eget hjem, hvilket forebygger unødvendige indlæggelser og genindlæggelser. I det nordjyske kan det være den sygeplejerske på Aalborg Sygehus, som i samarbejde med Region Nordjyllands innovationsenhed Idéklinikken har opfundet en iltsut for at sikre bedre iltbehandling af børn. Sutten er udformet, så den samtidig fører to slanger med ilt op til barnets næsebor og har vakt så stor begejstring, at den sælges til resten af verden. Og på Sjælland kan det være de sygeplejersker og læger, der står bag ordningen med en børneonkologisk udgående sygepleje på Rigshospitalet. Ordningen aflaster kræftsyge børn og deres familier, der i hjemmet kan få besøge af en sygeplejerske, som kan medicinere, tage blodprøve og oplære familien i pleje- og behandlingstiltag. Jeg anerkender fuldt ud ledernes store betydning for de nævnte initiativer og alle de øvrige formidable initiativer, jeg ikke har nævnt. Uden ledelsesopbakning går det ikke. Samtidig er det bare vigtigt at anerkende, at ildsjælene bag initiativerne også har en stor betydning for patienterne i hverdagen. På trods af besparelser, manglende ressourcer og tidspres gør de en stor forskel ved at skabe omsorg, tryghed og pleje, og det er dem og deres resultater, vi bør få frem i lyset, så mennesker andre steder i sundhedssektoren kan lade sig inspirere af deres arbejde. Lad os sammen hylde dem for at understrege den store betydning, som de har for patienterne, for menneskeheden og ikke mindst velfærdsstaten.

Annonce