Annonce
Fredericia

Rapport: Dan Gødning-uheld gav flere giftige alger i Lillebælt

Sådan så der ud efter de to Dan Gødning-tanke kollapsede i 2016, og tusinder tons kvælstof løb ud i Lillebælt. En ny undersøgelse peger på, at det førte til vækst af giftige alger i Lillebælt. Arkivfoto: Mette Mørk
Storbranden på Fredericia Havn i februar 2016 førte til en opblomstring af giftige alger, viser en ny undersøgelse. Indtil nu har det ikke været muligt at bevise, at udslippet fra de to kollapsede Dan Gødning-tanke førte til flere giftige alger i Lillebælts havmiljø.
Annonce

Fredericia: Storbranden på Fredericia Havn i 2016 havde sandsynligvis markante miljø-konsekvenser i Lillebælt.

Det viser en undersøgelse fra Statens Naturhistoriske Museum.

For fire år siden - 3. februar 2016 - kollapsede to Dan Gødning-tanke på Fredericia Havn ved branden. 2750 tons kvælstof løb derefter ud i Lillebælt. En måneds tid efter skete der en kraftig opblomstring af giftige alger, påpeger undersøgelsen.

- Vi har brugt data fra den løbende overvågning af alger, som foretages i de danske farvande, og vores undersøgelse viser, at der umiddelbart efter udslippet af gødningen var en unormal kraftig stigning i forekomsten af alger i ormrådet. Samtidig skete der en stor reduktion i antallet af algearter, og en stigning i mængden af den giftige algeart, Pseudo-nitzschia seriata. Tilsammen er dette en indikation for, at der er sammenhæng mellem udslippet i Fredericia Havn og den øgede forekomst af giftige alger, udtaler ph.d.-studerende Anna Junker Olesen i en meddelelse fra Statens Naturhistoriske Museum.

Hun har stået i spidsen for undersøgelsen.

Annonce

Stor opblomstring af alger

To tanke fra virksomheden Dan Gødning kollapsede i forbindelse med branden. Derefter løb der flydende kvælstof ud i Lillebælt.

- Kort efter udslippet af gødning på Fredericia Havn blev et stort område af Lillebælt ramt af opblomstring af giftige kiselalger. Indtil nu har det ikke været muligt at bevise, at udslippet var skyld i opblomstringen af den farlige alge, men et nyt studie har undersøgt om urea – størstedelen af den gødning som slap ud - kan få Pseudo-nitzschia til at formere sig, skriver Statens Naturhistoriske Museum om den nye undersøgelse.

Annonce

Ingen påviselig skade, sagde rapport

Tilbage i juni 2018 trak Fredericia Kommune en anklage om miljøskade tilbage.

Det skete, efter en rapport fra Dansk Hydraulisk Institut konkluderede, at der ikke var sket påviselig skade på miljøet. Påvirkningen var lille på grund af særlige vejr- og strømforhold, da udslippet skete, konkluderede rapporten dengang.

- Når de kommer til den konklusion, så må vi tage konsekvensen og afvise, at der er sket miljøskade, udtalte formanden for teknik- og miljøudvalget Christian Bro (S) dengang til Fredericia Dagblad.

To måneder senere blev sagen vurderet i Miljøstyrelsen, som gav Fredericia Kommune medhold.

Fiskerne i Lillebælt har i årevis fortalt om store konsekvenser efter udslippet, da både fiskene og omsætningen faldt. Men de opgav dengang at søge erstatning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce