Annonce
Debat

Replik: Statsministerens handlinger har konsekvenser for demokratiets og retsstatens principper

Troels Lund Poulsen. Arkivfoto

Læserbrev: Mogens Ingemann Thomsen har i et indlæg (læserbrevet "Kære Troels Lund Poulsen: Løj statsministeren virkelig?", red.) bekendtgjort sin holdning til en række af mine læserbreve.

Mogens finder det groft, når jeg skriver, at statsministeren løj, da hun på pressemødet 11. marts 2020 skubbede sundhedsmyndighederne foran sig og påstod, at den måde, som nedlukningen blev udformet på, afspejlede sundhedsmyndighedernes indstillinger. En løgn, som med Grønnegaard-rapporten blev afsløret.

Jeg forstår godt, at Mogens er trist over denne konklusion. For det er da også svært at forklare og forsvare en statsminister, der i akut krise hellere vil poste makrelmadder og pudse vinduer end at tale sandfærdigt til danskerne og Folketinget.

Mogens forskønner løgnen med postulatet om, at "Brostrøm tog fejl, og at det var godt at regeringen også lyttede til andre myndigheder". Og her kan jeg følge Mogens hen ad vejen.

Jeg medgiver, at der allerede i februar sidste år blev indledt en intens kamp mellem Sundhedsstyrelsen og Statsministeriet.

Statsministeriet mente, at risikoen ved ikke at gøre for meget og for hurtigt, ville være at gøre for lidt og for langsomt. En tilgang, Sundhedsstyrelsen ikke delte. Primært fordi, at prisen ved at holde børn og unge isoleret ville være for høj.

Et sundhedsfagligt belæg, vi på mange måder kan mærke konsekvenserne af i dag, hvor ensomhed, mistrivsel, selvskade og tanker om selvmord bare er nogle af de ord, som foreninger for landets børnelæger og psykologer benytter til at beskrive den kraftigt stigende tendens blandt børn og unge i dag.

Som jeg skrev i mit forhenværende indlæg, er der for så vidt ikke noget galt i at anvende og kommunikere strategier primært udtænkt af Statsministeriet. For i en krisesituation vil der være beslutninger, der tages politisk.

Problemet er bare, at statsministeren ikke nævnte noget om Sundhedsstyrelsens modstand, da hun annoncerede nedlukningen 11. marts. Ikke ét ord om de fatale konsekvenser ved at isolere vores børn og unge.

Tværtimod sagde hun, at nedlukningen skete på myndighedernes anbefaling.

Det er derfor paradoksalt, at statsministeren lægger "så meget" vægt på at basere politiske beslutninger på faglig rådgivning fra eksperter i dag, når hun valgte at skrotte dem for et år siden.


Man skulle næsten tro, det er fordi, at anbefalingerne passer 1:1 med statsministerens frygt-propaganda.

Troels Lund Poulsen


Man skulle næsten tro, det er fordi, at anbefalingerne passer 1:1 med statsministerens frygt-propaganda.

Statsministerens enegang har ikke kun konsekvenser for folkesundheden, men også for demokratiets og retsstatens principper.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Formodet serietyv på spil hos lokale arbejdspladser: Virksomhed fik besøg i frokostpausen

Kolding

Truende ægtemand videofilmer hustruens hjemmehjælpere: Nu nægter de at komme i hjemmet

Fredericia For abonnenter

Gluten styrer hele Pernilles tilværelse: - Du skal ikke have ondt af mig

Annonce