x
Annonce
Fredericia

Selv vikinger kæmper forgæves mod kuling og jordskred: Kold strandfest er aflyst

Der bliver alligevel ikke mulighed for at dyppe sig i det kolde vand til Viking Swim på lørdag. Arkivfoto: Yilmaz Polat

Fredericia: Vejrudsigten viser, at der med stor sandsynlighed bliver op til kuling i weekenden, og det betyder nu, at arrangørerne bag badearrangementet Viking Swim har set sig nødsaget til at aflyse lørdagens begivenhed.

- Da vejrguderne desværre ikke er med os, og der igen er udsigt til kuling på lørdag, ser vi os desværre nødsaget til at aflyse Viking Swim ved Østerstrand, skriver arrangørerne, der også henviser til jordskredet på volden, på Facebook.

Viking Swim opstod som en ide hos Mads Stryhn, der står bag Lillebælt Halvmarathon, og Ulrich Nicolaisen fra EventC. Første udgave blev holdt 19. januar sidste år. Ifølge tilmeldingssiden Sportstiming havde 26 "vikinger" tilmeldt sig arrangementet inden aflysningen.

Næste udgave af Viking Swim bliver i stedet 14. marts ved Skærbæk Strandpark.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det er jo ikke coronaen, der er skyld i teatrets lukning, men en katastrofal dårlig bestyrelse og forblindede politikere i byrådet

Læserbrev: En god nyhed i dag (20. marts, red.): Musicalakademiet er ikke berørt af konkursen. Naturligvis skal der fremover være teater i Fredericia. Det ville der også have været i dag, hvis ikke man havde smidt om sig med de mange millioner samt med den hjælpepakke til kulturen, som regeringen har meddelt i dag. Det er jo ikke coronaen, der er skyld i teatrets lukning, men en katastrofal dårlig bestyrelse og forblindede politikere i byrådet, der ikke kunne få armene ned, når teatret og Søren Møllers navn blev nævnt. Hvis ikke Fredericia Kommune gennem årene havde givet et trecifret millionbeløb til teatret, ville lukningen være sket for mange år siden. For Søren Møller var kommunekassen en "tag selv-kasse". Der må være nogle, der har røde ører, og nu vasker man hænder i stor stil. Jeg har gennem flere år opfordret teatret til kun at blive i Fredericia samt spurgt til økonomien vedrørende deres ophold i København, men aldrig fået svar. Men vi skal videre, vi må igen have et teater op at stå i Fredericia. Det skylder vi byens forretningsliv samt de mange unge talenter, der har været tilknyttet teatret. Vi har rammerne i det eksisterende. Drømmen om et kulturhus med teater ligger langt ud i fremtiden, men det er godt at have en drøm. Det bliver svært at finde en ny teaterchef med samme kaliber som Søren Møller, men han skulle have læst H.C. Andersens eventyr "Konen med æggene".

Fredericia For abonnenter

Søren Møller taler ud: Teaterchef håbede med opsigelse at redde sin drøm

Kultur For abonnenter

København var et dyrt bekendtskab: To forestillinger slog bunden ud af teatret

Annonce