Annonce
Fredericia

Sikkerhed ved Østerstrand: Forbud mod hovedspring skærpes

Dagen efter den alvorlige badeulykke, hvor en ung mand kom slemt tilskade efter et hovedudspring fra cirkelbroen, blev der lavet bomber og udspring på ben fra broen. Kommunen vil nu skærpe informationen om, at hovedspring fra broerne er forbudt. Foto: Søren Gylling
Efter den tragiske badeulykke på Østerstrand tirsdag eftermiddag har Fredericia Kommune og Trygfondens Kystlivredning kigget nærmere på sikkerhedsforholdene på stranden.
Annonce

Fredericia: Efter en 23-årig mand fra Fredericia tirsdag eftermiddag kom alvorligt til skade efter et spring fra cirkelbroen på Østerstrand, har repræsentanter fra Fredericia Kommune og Trygfonden Kystlivredning gået en ekstra runde på sikkerheden på stranden.

- Fredericia Kommune har været i dialog med Trygfonden for at revurdere, om der er forhold, som kan forbedres på Østerstrand. Vurderingen er, at der er en generel god sikkerhed på Østerstrand, men at det naturligvis er oplagt at gentage budskabet om forsigtighed og agtpågivenhed i forbindelse med badning, udtaler Lars Kronborg Bak fra  Fredericia Kommunes vej- og parkafdeling.

Han fortsætter:

- I forhold til forbudsskiltning er det desværre en generel erfaring fra mange strande i landet, at badegæsterne ikke retter sig efter dem. På Østerstrand findes et forbud mod udspring på ankomsttavlen, men forbuddet vil nu blive gentaget på badebroerne, så opmærksomheden kan blive skærpet på egen sikkerhed.

Trygfonden Kystlivredning bemander Østerstrand med kystlivredere.


På Østerstrand findes et forbud mod udspring på ankomsttavlen. Det vil nu blive gentaget på badebroerne, så opmærksomheden kan blive skærpet på egen sikkerhed.

Lars Kronborg Bak, Vej- og park, Fredericia Kommune


Den 23-årige mand, der tirsdag eftermiddag kom alvorligt til skade, blev fløjet med lægehelikopter til operation på Aarhus Universitetshospital. Onsdag morgen var manden stadig i kritisk tilstand efter ulykken.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Corona: Politikere holder vejret for at plejehjem og ansatte går fri - plejepersonale skal testes hver 14. dag

Debat For abonnenter

Messe C-chefen siger: Kære veganere og beefeatere, kære kronikere og kristendemokrater, kære tabere og fiskerlussing'er - tak til jer allesammen

Fredericia

Susanne har droppet Sundplejen og valgt kommunal hjælp: - Jeg havde dårligt nok lyst til at smile

Fredericia For abonnenter

Flere sager med utilfredse borgere - men Sundplejen har kun få borgere færre end da firmaet begyndte

FC Fredericia

FC-træner: Spillerne tømte energitankene, og der er ikke nok tid til at fylde dem op

Annonce