Annonce
Fredericia

Slidt hjørne erstattes med nyt byggeri

Når Peter Fløe har sat sidste søm i det nye byggeri, vil hjørnet Prinsensgade-Købmagergade fremstå i røde sten i tre etager. Tegning: Billund/Hansen arkitekter
Hjørnet Købmagergade-Prinsensgade bliver bebygget med en tre-etagers ejendom med ni lejemål. Fløe Ejendomme står for byggeriet, som er tegnet af arkitekt Annette Billund.

Fredericia: Ni lejligheder fordelt på tre etager skal i fremtiden afslutte karreen i Købmagergade op imod Prinsensgade. Det er bygmester og ejer af Fløe Ejendomme Peter Fløe, som har revet de eksisterende ejendomme ned og er klar til at sætte spaden i jorden til et nyt byggeri.

- Jeg har ejet hjørnegrunden i flere år, og det har set lidt slidt ud, og jeg har gerne villet gøre noget ved det. Så da naboejendommen blev sat til salg, købte jeg den, så der er plads til at opføre et flot byggeri, siger Peter Fløe.

Det er arkitekt Annette Billund, som har sat streger på byggeriet, der skal stå klar om et års tid.

- Vi har ryddet grunden, og nu afventer vi bare en byggetilladelse. Den regner jeg med, at vi får om kort tid, så vi kan gå i jorden. Det, håber jeg, sker inden sommerferien, siger Peter Fløe.

Annonce

- Jeg har ejet hjørnegrunden i flere år, og det har set lidt slidt ud, og jeg har gerne villet gøre noget ved det. Så da naboejendommen blev sat til salg, købte jeg den, så der er plads til at opføre et flot byggeri.

Ejer af Fløe Ejendomme Peter Fløe

Svævende byggeri

Der bliver indrettet ni lejligheder, hvoraf de største bliver på 135 kvadratmeter. Komplekset kommer til at runde hjørnet

- Ejendommen kommer til at lukke hjørnet, og så etablerer vi en port, hvor beboerne får adgang til gårdmiljøet. Der bliver parkering til hver lejlighed i gården ved, at vi hæver bygningen på søjler, så man kan parkere under lejlighederne, siger Peter Fløe.

Der bliver tre lejligheder på hver etage. Alle får altaner ud mod gårdrummet.

Peter Fløe har ejet hjørnegrunden i flere år, men efter han også fik mulighed for at købe naboejendommen, gav det plads til et nybyggeri med ni lejemål. De eksisterende ejendomme overfor politigården har han fået revet ned, og nu afventer byggetilladelse. Foto: Henrik Skovrider
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce