Annonce
Fredericia

Stort galleri: Tag med på en rejse i billeder gennem 150 års jernbane-historie

Her begyndte det hele: ved færgehavnen i Fredericia. Herfra sejlede jernbanefærger til Strib og jernbanen på Fyn. Postkortet er fra omkring 1900. Udlånt af Lokalhistorisk Arkiv ved Museerne i Fredericia

Vi har samlet et galleri med billeder fra den jubilerende Fredericia-Aarhus-bane. Her er masser af historie og nostalgi.

Annonce

Tag med på en rejse gennem 150 års jernbane-historie. Med hjælp fra mange sider har vi samlet et galleri af billeder fra jernbane-strækningen Fredericia-Aarhus, som i disse dage fylder 150 år.

Er du til damplokomotiver, gamle lyntog og i det hele taget nostalgi på skinner, så kig med.

Jernbanefærgen "H/F Strib" for fuld damp. Færgen var i drift fra 1901 til 1935, da Lillebæltsbroen gjorde færgerne overflødige. Foto udlånt af Danmarks Jernbanemuseum
En anden af jernbanefærgerne, "H/F Kronprinsesse Louise". Denne færge blev sat ind på ruten allerede i 1891 og var aktiv til 1935. Billedet er formentlig taget i foråret 1935. Foto udlånt af Danmarks Jernbanemuseum
"Jernbane-Katastrofen i Fredericia. Waggonerne optages" lød den dramatiske overskrift i Illustreret Tidende oktober 1880. Heldigvis kom ingen mennesker til skade, da fire godsvogne med heste 13. september 1880 kørte ud over færgeklappen i byens havn. Tegning udlånt af Danmarks Jernbanemuseum
Lillebæltsbroen stod færdig i 1935 og betød, at rejsetiden fra Fyn og Sjælland til Jylland blev adskilligt kortere. På dette foto fra 1948 passerer et persontog med en såkaldt E-maskine foran broen, mens malere på en bevægelig platform er ved at overmale besættelsestidens camouflagefarver på broens gitterdragere. Foto udlånt af Danmarks Jernbanemuseum
Den ældste banegård i Fredericia - eller jernbanegård, som den kaldes i Illustreret Tidende, som bragte tegningen i april 1870, altså få år efter åbningen af banerne gennem byen. Udlånt af Danmarks Jernbanemuseum
Banegården i Fredericia var et oplagt motiv til byens postkort. Dette er fra den gamle banegård i Oldenborggade omkring 1900. Udlånt af Lokalhistorisk Arkiv ved Museerne i Fredericia
Fra før det hele blev elektronisk. På stationen i Fredericia og mange andre steder fortalte såkaldte togviserskilte, hvor togene kørte hen, her på perron 3 anno 1955. Foto udlånt af Danmarks Jernbanemuseum
Udsigten over en del af banelegemet i Fredericia 1958. Fotografen er kravlet op i et af stationens lystårne og har rettet kameraet mod sydøst. Til venstre ses maskindepotet med lokomotivremisen, yderst til højre hovedsporet mod Vejle. Foto udlånt af Danmarks Jernbanemuseum
Nede på jorden igen: et interiør fra lokomotiv-remisen i Fredericia. Årstallet er 1956. Endnu var der damplokomotiver til at klare mange opgaver. Foto udlånt af Danmarks Jernbanemuseum
Med kurs nordover. Fotoet fra 1948 er taget i Fredericia. Et godstog mod Vejle, forspændt damplokomotiv litra H, passerer umiddelbart øst for Vestre Ringvejs overføring et ankommende godstog. Foto udlånt af Danmarks Jernbanemuseum
På skinnerne med lyntoget i 1952. Toget er på vej fra Fredericia mod Vejle og passerer her gennem Munkebjerg Skovene umiddelbart vest for Andkær Vig. Foto udlånt af Danmarks Jernbanemuseum
Idyllisk så det ud ved Munkebjerg, hvor besøgende til det smukke naturområde kunne stige af og på. Stoppestedet blev nedlagt i 1965. Arkivfoto
Det krævede mandskab at drive både banegård og posthus. Her medarbejderne begge steder, fotograferet på Vejle Station i 1895. Foto udlånt af Vigand Rasmussen
Vejle Banegård i 1930, set fra gangbroen ved Havnegade. Til højre bagsiden af Vejle Posthus: Foto: Johs. Rønvig, udlånt af Vejle Stadsarkiv
Vejle Banegårds hovedbygning ved Borgvold, sådan som den så ud i 1984, da bygningen kunne byde på en DSB Restaurant. Foto: Hans Østergaard, udlånt af Vejle Stadsarkiv
Gamles dages togrejsende vil huske ruteskiltene, der på vognene angav togets retning, her et af dem foreviget i 1954. Foto udlånt af Danmarks Jernbanemuseum
I byerne ved vandet blev jernbanen meget oplagt ført ned til havnen og dermed til et samarbejde mellem tog og skibe. Dette foto fra 1951 viser Vejle havnebane. Åbne godsvogne med brunkul holder på kajen foran Thisted & Warrer A/S' kuloplag. Foto udlånt af Danmarks Jernbanemuseum
Et kraftigt lokomotiv i front på et godstog. Kursen er sat fra Vejle mod Horsens. Fotoet fra 1955 er taget ved viadukten på Skibsholtvej syd for Assendrup mellem Vejle og Daugård. Foto udlånt af Danmarks Jernbanemuseum
Løsning Station i begyndelsen af 1920?erne. Foto udlånt af Lokalarkivet for Gl. Hedensted Kommune
Hatting Station i 1965, seks år før stationen blev lukket ned. Fra horsensbilleder.dk, udlånt af Lokalarkivet Hatting
Hold på hat og briller. Et af de hurtige lyntog passerer ved Hatting en sommerdag i 1965. Fra horsensbilleder.dk, udlånt af Lokalarkivet Hatting
Horsens Station set lidt fra oven. Fotoet er fra 1950. Udlånt af horsensbilleder.dk
Den første Horsens Banegård lå på den nuværende Beringsplads et par hundrede meter østligere end den nuværende. Banegården til højre, i baggrunden postkontoret. Postkortet er fra 1904. Udlånt af horsensbilleder.dk
Horsens Banegård anno 1907 set fra nord. Også dengang skulle togpassagererne fragtes videre med datidens taxier, hestevognene. Udlånt af Horsensbilleder.dk
Enhver banegård med respekt for sig selv havde en skopudser, her Anton Rasmussen i Horsens, fotograferet 1926. Udlånt af horsensbilleder.dk
Horsens Banegård set fra spor-siden. Kortet er dateret 1910. Udlånt af horsensbilleder.dk
En af de travle dage på banegården i Horsens. Det håndkolorerede postkort er fra 1912. Udlånt af horsensbilleder.dk
Mens vi venter på tog. Perronen på den gamle Horsens Banegård i 1925. I baggrunden Hede Nielsens Fabriker. Udlånt af horsensbilleder.dk
Et kig ud over sporarealet på Horsens Banegård 1917. Udlånt af horsensbilleder.dk
Dette postkort fra 1907 fortæller, hvordan jernbaner og virksomheder nød godt af hinanden. Kortet viser en nu forsvunden, men tidligere meget kendt Horsens-virksomhed, Crome & Goldschmidt, som bl.a. tjente sine penge ved at hyre fanger på Statsfængslet som arbejdskraft. Virksomheden udviklede sig til en af Danmarks største, og mange varer blev transporteret ud i landet med tog. Udlånt af horsensbilleder.dk
Horsens Banegård med tilhørende spor, som det tog sig ud i 1941. Foto: Christian Nielsen, udlånt af horsensbilleder.dk
Så nærmer vi os nutiden. Året er 1995 - et passagertog holder ved perronen i Horsens. Foto: Svend Holbo Rasmussen, udlånt af horsensbilleder.dk
I 2006 havde Horsens stadig en godsbanegård, hvis bagside ses her. Den blev dog ikke benyttet meget, og det endte med en nedrivning. Foto udlånt af horsensbilleder.dk
Ved Hansted lidt nord for Horsens er der god udsigt over landskabet - og jernbanen. I 1948 indfangede fotografen en H-maskine foran et godstog på vej mod Horsens. Foto udlånt af Danmarks Jernbanemuseum
Et skinnenet skal naturligvis vedligeholdes. I 1948 foregik en stor del af arbejdet stadig med håndkraft, her ved Hansted tæt på Horsens. Foto udlånt af Danmarks Jernbanemuseum
Den alvorligste ulykke på strækningen Fredericia-Aarhus skete anden juledag 1876 ved Hansted. Her lå sneen højt, og en sneplov efterfulgt af to lokomotiver og to personvogne med omtrent 100 jernbanearbejdere blev sendt af sted for at rydde sporene. Hvad der skete, diskuteres stadig, men i hvert fald kom de to lokomotiver fra hinanden, og da det forreste sad fast i en stor drive, kørte det bageste med fuld kraft op i det. Ni omkom, 26 blev kvæstet. Tidsskriftet Nutiden illustrerede en artikel om ulykken med denne tegning.
Hovedgård-området lægger skinner til dette foto, der viser en prøvekørsel med et danskbygget MY-diesellokomotiv på de jysk-fynske strækninger 28. juni-3. juli 1957. Et tog på vej mod Horsens passerer MY-prøvetoget, der holder på udtrækssporet fra stationens læssevej mod syd. Foto udlånt af Danmarks Jernbanemuseum
Tog og smukke landskaber passer til hinanden. Her udsigten fra Jordbjerggård mod nord over Skanderborg Sø, mens et persontog mod Fredericia passerer. Årstallet er 1954. Foto udlånt af Danmarks Jernbanemuseum
Da DSB udfasede damplokomotiverne, blev Skanderborg Station benyttet som kirkegård. Dette foto fra 1965 viser remise og lokomotiver. Foto: Richardt Scharling, udlånt af Skanderborg Historiske Arkiv
Endnu et foto fra lokomotiv-kirkegården i Skanderborg. Foto: Richardt Scharling, udlånt af Skanderborg Historiske Arkiv
Stilling Station blev nedlagt i 1979, men stationsbygningen eksisterer stadig, her i vinterklæder. Arkivfoto
Viby J Station i nutidig dragt. I mange år kørte DSB?s tog forbi, men det ændrede sig fra 2004, og stationen benyttes i dag af mange. Foto fra Wikipedia: Sune Borgen
Aarhus Banegård, som den tog sig ud i 1905. Unægtelig et stateligt hus. Arkivfoto
Et kig mod Aarhus Banegård, som den tog sig ud i 1929. Dengang var vandrehallen en selvstændig bygning. Den nuværende bebyggelse kom først til senere. Foto udlånt af Den Gamle By
Udsigt fra Ringgadebroen ned over banen i Aarhus - med et lyntog under indkørsel fra nord. Året er 1953. Foto udlånt af Danmarks Jernbanemuseum
Så er der friske aviser årgang 1939. Eksprestoget Nordpilen, der kørte fra Frederikshavn til Hamburg, er klar til afgang fra Aarhus Banegård. Foto udlånt af Danmarks Jernbanemuseum
Nordpilen på vej fra Aarhus og sydover. Foto udlånt af Danmarks Jernbanemuseum
Århus Rangerbanegård, som den tog sig ud i 1953. Fotoet er tager fra Ringgadebroen. Foto udlånt af Danmarks Jernbanemuseum
DSB?s Centralværksted i Aarhus blev en af byens store arbejdspladser. September 1944 lyder dateringen på billedet. Foto udlånt af Danmarks Jernbanemuseum
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Privatskoler har succes med virtuel kontakt til de små: - Vi har fokus på det sociale

Coronavirus

Live:  Falck lukker sine lyntestcentre fra februar

Fredericia For abonnenter

Enhedslisten står alene med mistanke mod kommunal top: - Naivitet er ingen grund til at flygte fra sit ansvar

Annonce