Annonce
Trekantområdet

Swingerklub er gået konkurs: Skiftede direktør to gange lige inden krak

Swingerklubben på Esbjergvej i Lunderskov, Euroclub 3000, rådede over 2.000 kvadratmeter og markedsførte sig som "Nordens største swingerklub". Nu er selskabet bag, Euroclub 300 ApS, under konkursbehandling, efter en lønmodtager, der manglede sin løn, har fået sin fagforening til at begære selskabet konkurs. Foto:  Google Street View
Swingerklubben Euroclub 300, der markedsførte sig som 'Nordens største swingerklub' er gået konkurs. Kurator, der nu skal undersøge krakket, kæmper med at få svar på, hvad der fik selskabet til at falde.
Annonce

Lunderskov: Corona lukkede midlertidigt swingerklubben Euroclub 300 i foråret. Nu er klubben, der rådede over 2000 kvadratmeter, under konkursbehandling.

Kort inden krakket har virksomheden to gange skiftet ud på direktørposten og fået nye ejere, hvilket er medvirkende til, at kurator, der skal rede trådene ud, har svært ved at danne sig et overblik over, hvad der er sket.

Kort efter at landet lukkede ned i marts, skrev klubben på sin Facebook-side, at de selvfølgelig fulgte retningslinjerne og lukkede ned. Seneste opdatering er fra april, hvor de fortæller, at klubben fortsat holder lukket ind til maj.

Men nu er selskabet bag klubben, Euroclub 300 ApS, taget under konkursbehandling. Det er HK Danmark, der på vegne af en lønmodtager, har begæret selskabet konkurs efter, at den ansatte ikke har fået løn for sit arbejde i klubben.

Skifteretten har nu indsat advokat Anders Bendtsen fra advokatfirmaet Lind til at afvikle selskabet, og ifølge kuratoren er der tale om et beskedent beløb, som lønmodtageren ikke har fået udbetalt fra selskabet.

Men ud over den information, så mangler kuratoren fortsat svar på mange spørgsmål på, hvad der har ført til konkursen, og hvorfor lønmodtageren ikke fik sin løn.

- Jeg ved ikke så meget. Der er indsat ny ledelse i to omgange i sommeren, og selskabet er overdraget to gange i løbet af sommeren. Samtidig er der afgivet en årsrapport i august, der ikke siger noget om nogle af de forhold. Jeg har ikke fået fat i de relevante personer, og samtidig kan der være tvivl om, hvilke folk der er de relevante personer. Jeg er ikke sikker på, at det er den nuværende ledelse, der er mest relevant. De undersøgelser kører nu, siger Anders Bendtsen.

Annonce

Mangler fortsat svar

Euroclub 300 ApS blev stiftet i februar 2018 af Brian Wad, der samtidig var direktør og ejer. Men i juni i år blev der skiftet ud på direktørposten og i ejerskabet. JydskeVestkysten har været i kontakt med vedkommende, der i juni ifølge cvr-registret overtog ejerskabet og direktørposten efter stifteren, men han oplyser, at han intet har at gøre med selskabet. Han fortæller, at han har været udsat for et svindelnummer og oplyser, at han har meldt det til politiet.


Lige nu er jeg usikker på, om de relevante personer er dem, der sad i ledelsen eller det er tidligere folk, jeg skal have fat i.

Anders Bendtsen, kurator efter Euroclub 300


Manden forklarer, at svindlen er foregået med NemID, hvor hans navn også er blevet misbrugt i forbindelse med to andre selskaber.

Bare to måneder senere - i august i år - skifter selskabet igen direktør og ejer. Og nu er Euroclub 300 ApS altså under konkursbehandling.

JydskeVestkysten har forsøgt at få en kommentar fra den seneste direktør og ejer, og avisen har også forsøgt at få en kommentar fra stifteren og ejeren, Brian Wad. Begge dele uden held.

- Lige nu er jeg usikker på, om de relevante personer er dem, der sad i ledelsen eller det er tidligere folk, jeg skal have fat i. Det er noget af det, jeg er ved at undersøge, og derfor har jeg taget kontakt til en masse folk. Det gælder blandt andet den tidligere ledelse, udlejeren af ejendommen og revisor, siger kurator Anders Bendtsen.

Annonce

Fortsat fuldt indrettet

Kuratoren har efter konkursdekretet været forbi klubben på Esbjergvej 300, og umiddelbart ser det ikke ud til, at der er aktiviteter på stedet.

- Jeg har jo svært ved at komme i kontakt med nogen, men jeg kan udefra se, at det fortsat er fuldt indrettet, siger Anders Bendtsen.

Det senest offentliggjorte regnskab viser et overskud på 632.386 kroner, og egenkapitalen er på 652.274 kroner. I det seneste regnskab var der aktiver for samlet 8,5 millioner kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Se klippene - udvalgte spørgsmål til statsministeren: Kan jeg bryde loven og via min uvidenhed slippe for straf?

Fredericia

Byrådsmedlem kritiserer styregruppe for nyt teater: - Det kom ud af den blå luft

Annonce