Annonce
Debat

Venstre: Vores danske landbrug skal udvikles - ikke afvikles

Anni Matthiesen. Pressefoto

Læserbrev: Regeringen havde lagt sit udspil til en ny aftale for dansk landbrug i skuffen. Men snart skal vi omsider til forhandlingsbordet.

Fra Venstres side havde vi gjort det klart, at vi ikke deltager i mørklagte forhandlinger. Det har båret frugt. For nu har vi endelig fået regeringens bud.

Og vores mission er ikke blevet mindre vigtig. Vi skal have afværget så mange ulykker fra regeringens side som overhovedet muligt - og en ny aftale må ikke koste arbejdspladser!

Annonce

I Danmark producerer vi nogle af verdens mest klimaeffektive fødevarer, og vores danske landmænd og fødevaresektor er verdensførende på adskillige produkter.

Hele erhvervet bidrager med både vækst og udvikling i store dele af vores land - især hvor der er langt til storbyen.

Fra Venstres side arbejder vi altid for en bedre sammenhæng mellem land og by - og her er landbruget og hele fødevaresektoren nøglen til succes. Så hvis regeringen går med på rød bloks tanker om Grøn Vækst 3.0, så bliver det uden os, der værner om landbruget.


Fra Venstres side stiller vi meget klare krav til den kommende landbrugsaftale: Vi må ikke sende danske arbejdspladser til udlandet!

Anni Matthiesen


Fra Venstres side stiller vi meget klare krav til den kommende landbrugsaftale: Vi må ikke sende danske arbejdspladser til udlandet!

For det skaber store negative konsekvenser for hele den samlede fødevarebranche, medarbejderne og ikke mindst klimaet. Vi kommer ikke til at bidrage til en massakre på vores danske fødevareproduktion.

Tallene taler sit klare sprog. Hver fuldtidslandmand skaber mere end 10 jobs i det øvrige samfund. Fødevareklyngen eksporterer for ca. 170 mia. kr. om året og beskæftiger omkring 190.000 personer.

Den kommende aftale skal gøre dansk fødevare- og landbrugsproduktion grønnere - uden at gøre Danmark fattigere.

Som minimum skal vi fastholde det nuværende antal arbejdspladser indenfor sektoren og gerne sikre endnu flere i fremtiden. Det er i øvrigt en ambition, som vi i Venstre aktivt deler med Fødevareforbundet NNF.

Hvis regeringen med sine røde venner vil sende arbejdspladser ud af Danmark i jagten på en grøn landbrugsaftale, så bliver det uden Venstre. For når vi siger, at vi ikke skal sende arbejdspladser ud af landet, så mener vi det faktisk alvorligt.

Og derfor bider vi os fast i forhandlingsbordet. For med den kommende landbrugsaftale skal dansk landbrug udvikles - ikke afvikles!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
FC Fredericia

Målscorer sender stikpille til FC Fredericia-direktør: Jeg er åbenbart ikke en del af basen

Fredericia For abonnenter

Fagforening havde 11 sager på Ulleruphus: Leder stoppede efter henvendelse

Fredericia

Plejehjems-ansatte træder frem: Vi kan ikke genkende historien om dårligt arbejdsmiljø

Annonce