Annonce
Kultur

Vestkystens glemte kunstnerkoloni

Få hundrede meter fra Nymindegab Museum ligger det gamle havneleje. Her kan man ved selvsyn se de motiver, der går igen på museets udstillinger.
Nymindegab Museum er med sikker hånd forvandlet fra lokalhistorisk museum, som de er flest, til en fokuseret fortælling om Københavns bedre borgerskabs sønner, der drog vestpå for at finde et autentisk Danmark og slog sig ned i en kunstnerkoloni som taget ud fra serien "Badehotellet".
Annonce

De fleste kender Skagensmalerne. Mange vil også nikke genkendende til Fynbomalerne. Men hvad med Nymindegabmalerne?

I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet ville de danske malere ud af ateliererne. De ville på opdagelse i naturen, og samtidig med landets mest kendte kunstnerkolonier i Skagen og på Fyn blev Nymindegab et tilflugtssted for kunstnere anført af Laurits Tuxen, der også blev kendt som Skagensmaler og ikke mindst fyrstemaler.

Fortællingen om kunstnerkolonien i Nymindegab har længe været glemt. Fra museets grundlæggelse i 2006 indtil i år var Nymindegab Museum i store træk et lokalhistorisk museum, som de er flest. Museet formidlede groft sagt alt om området "fra stenalder til stationsby". Herunder stenalder, jernalder, bronzealder, vikingetid, middelalder, renæssance, og man bliver helt forpustet.

Men for et år siden var det slut. Et halvt års ombygning senere genåbnede Nymindegab Museum, og nu har man droppet den brede formidling af områdets historie gennem tusinder af år og har i stedet stillet skarpt på mødet mellem lokalbefolkningen og de kunstnere, der fra slutningen af 1800-tallet til begyndelsen af anden verdenskrig besøgte, beskrev og malede fiskerlejet og dets indbyggere. Malerierne har indtaget hovedscenen. Men det nye Nymindegab Museum er ikke udelukkende et kunstmuseum. Museet formidler historien om et kulturmøde mellem Østdanmarks og især Københavns bedre borgerskabs sønner, som rejste ud i verden og blandt andet fandt vej til Nymindegab.

Nymindegab Museum

Nymindegab Museum er genåbnet efter en større ombygning. Museets nye, faste udstilling "Kunstmalernes Nymindegab" sætter fokus på mødet mellem de lokale og de tilrejsende malere, som tilsammen udgør kunstnerkolonien Nymindegabmalerne. Ved siden af den faste udstilling kører udstillingen "Nymindegabmalerne" med omkring 30 yderligere værker i et fleksibelt rum, hvor der vil være skiftende udstillinger.

Museet breder sig over flere bygninger. Foruden den primære udstillingsbygning finder man i nabobygningen tømrer Larsens bolig, hvis historie er knyttet til stedet, og den gamle savmølle.

Nymindegabmalerne er en lang række anerkendte malere, som tog kortere og længere ophold i Nymindegab fra 1879. Anden verdenskrig markerer endeligt slutningen på kunstnerkolonien.

Laurits Tuxen var den første, kendte maler, der tog til Nymindegab. Siden fulgte hans elever, G.F. Clement, Mogens Ballin og Ludvig Find. Andre markante malere tæller blandt andre Oscar Matthiesen, Vilhelm Theodor Fischer, Marie Sandholt og Erik Henningsen.

Annonce

Historien begynder med Tuxen

Når malerne steg af toget i Varde og brugte syv timer i en bumlende hestevogn ad sandede hjulspor for at komme det sidste uvejsomme stykke til det lille fiskerleje, indlogeredes de på kroen og boede der det meste af sommeren. Man forestiller sig scenerne udspille sig i tv-serien "Badehotellet", da de første malere begyndte at berette om områdets herligheder og trak endnu flere gæster til vestkysten.

Det forhindrede ikke en ung Laurits Tuxen i at drage til Nymindegab for at udforske det danske naturlandskab.

- Laurits Tuxen er et naturtalent, der allerede kommer på Kunstakademiet i København som 14-årig, og da han kommer til Nymindegab i 1879, har han været en tur til Bretagne, fordi kunstnerne på dette tidspunkt i slutningen af 1800-tallet skal ud af atelieret, ud i naturen for at male virkeligheden. Derfor rejser de til Italien og Frankrig, men også Skagen. På vejen hjem tænker Tuxen, at der måske er noget at se i Nymindegab, siger Claus Kjeld Jensen, der er direktør af Vardemuseerne, som Nymindegab Museum er en del af.

Laurits Tuxen ankom, formentlig som den første kunstner, omkring sankthans på fiskesæsonens højpunkt. Nymindegab var en øde by det meste af året, men fra påske til sankthans var der et leben, der gjorde den lille by til Danmarks største fiskerleje.

- I slutningen af 1800-tallet søgte kunstnerne det ægte og ukorrumperede. Man har den opfattelse, at det, man finder inde i byen, er blevet korrumperet og falsk, hvorimod man ude på landet, om det så er i Sydeuropa eller den jyske vestkyst, møder noget ægte, som ikke er påvirket af det moderne samfund. Det er en nostalgisk søgen efter noget, der var engang. Man ser i Tuxens malerier, uanset om de er herfra, fra Italien eller fra Skagen, at han søgte de samme typer mennesker. Han portrætterer de lokale med stor kærlighed og respekt, siger han.

Annonce

Naturen som motiv

Sammen med P.S. Krøyer oprettede Tuxen Kunstnernes Frie Studieskoler i København, og han trækker flere af sine elever med til Nymindegab, herunder G.F. Clement, Ludvig Find og Mogens Ballin, som museet har motiver fra. Senere fulgte mange flere malere, blandt andre Vilhelm Th. Fischer, Carl Trier Aagaard, Johannes Larsen, Oscar Matthiesen og en af meget få lokale kunstnere, Christen Lyngbo.

- Det er kunstnerkolonien fra 1879 til anden verdenskrig, der gør Nymindegab til noget helt særligt. Derfor har vi valgt at fokusere på det fænomen, at til dette sted rejste nogle mærkelige mennesker fra Østdanmark, de der kunstnere, hertil. De talte et mærkeligt sprog, gik mærkeligt klædt, opførte sig mærkeligt, og de mødte nogle, der var endnu mere mærkelige, talte et mærkeligt sprog og fangede fisk. Det er dette kulturmøde, vi gerne vil fortælle om. Det er i øvrigt det samme kulturmøde, vi lever i den dag i dag i Varde Kommune, hvor vi lever af, at folk østfra gider rejse herover for at bruge deres ferie hos os. Det begyndte i 1879, siger Claus Kjeld Jensen.

Går man de 200 meter ned ad hovedgaden og bag om Nymindegab Kro, kan man langs Redningsvejen se de fredede huse, som var ejet af kunstnere, herunder Oscar Matthiesen. Herfra kan man også få udsigt over det landskab, der betog de tilrejsende kunstnere.

Rejsen ud i naturen var en tendens blandt tidens moderne malere, som har rødder til den lille franske by Barbizon sydøst for Paris, hvor den første moderne malerkoloni blev dannet i 1820. Det var fascinationen af naturen, der bandt dem sammen, og flere af malerne dyrkede en friere tilgang til maleriet. I begyndelsen af perioden er Nymindegabmalernes værker præget af realismen, hvor man efterstræber realisme i portrætteringen af mennesker og miljøer. Senere efterstræber malerne i højere grad et naturalistisk udtryk, hvor man skruer op for detaljeringsgraden i det naturlige udtryk. Det ser man eksempelvis hos Tuxen.

I det nyåbnede Nymindegab Museum er malerierne i fokus, men kulisselignende udstillinger bringer også samtidens dagligdag ved kysten, på kroen og i arbejdsværelset til live. PR-foto: Nymindegab Museum
Annonce

Stanken blev for meget

Renoveringen af museet løber op i tre millioner kroner. Det nyåbnede museum veksler mellem rum med malerier og kulisseudstillinger, som formidler mødet mellem de lokale og de fremmede kunstnere. Nymindegab Kro, som nedbrændte et par gange, den lokale håndværker og de små fiskerhytter, esehytterne, hvor bønderne, der kæmpede med den næringsfattige og sandede jord, boede i perioder for at fiske. Mens mændene var ude i de karakteristiske hvide både, blev de unge kvinder og piger tilbage på stranden, hvor de kogte tran, altså udvandt tran fra de rådnende fiskeindvolde.

- Alle gårdene fra oplandet sendte deres unge mennesker til fiskerlejet for at fiske. Det har været som Roskilde Festival på tredje måned. Det har lugtet på samme måde, men der har været fest og farver.

De små kulisser formidler med autentiske effekter, video og ikke mindst lydoptagelser. Har man været på eksempelvis museet Tirpitz i Blåvand, kender man teknologien. Med en lille, transportabel højttaler scanner man en stregkode, og en stemme læser op. De lange museumstekster er afskaffet. Til gengæld kan man vælge mellem fire sprog: dansk, engelsk, tysk og vestjysk dialekt, hvor lokale skuespillere fortæller om livet ved "æ gaf".

En ting blev måske lidt for autentisk. I udstillingen med fiskerlejet står en gryde med en lugtmaskine, som simulerede den stank, der bredte sig, når fiskerpigerne kogte tran. Lugten blev så slem, at museet var nødt til at slukke for lugten.

- Lugten blev simpelthen for autentisk, siger Claus Kjeld Jensen med et grin.

Annonce

Enden på en koloni

Fra 1930'erne begynder det så småt at løbe ud i sandet for malerkolonien i Nymindegab. Tidens tanker om det moderne maleri ændrer sig. Det naturalistiske maleri og nøjagtige gengivelser af naturen forlades til fordel for nye strømninger i kunsten. De tidlige Nymindegabmalere bliver ældre, der kommer knap så mange nye til, og da anden verdenskrig gør det praktisk umuligt at rejse på tværs af landet, markerer det reelt enden for kolonien.

Men hvorfor skulle kunstnerkolonien i Nymindegab gå i glemslen? Svaret skal findes i flere faktorer. Som kunstnerkoloni blomstrede Nymindegab hurtigt op, men levede ikke så længe som nogle af de andre i Danmark. Derudover tiltrak især Skagen mere betydningsfulde kunstnere. Det kan også forklares ved, at Skagens Museum blev grundlagt allerede i 1908, blandt andet af Laurits Tuxen, P.S. Krøyer og Michael Ancher, og dermed er Skagensmalernes historie fortalt i knap 100 år, før Nymindegab Museum åbner første gang som et lokalhistorisk museum i 2006 og altså først nu for alvor og helt berettiget tager Nymindegabmalerne alvorligt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce