x
Annonce
Kolding

Virksomhed har sat produktion af håndsprit på pause: Levering af plastflasker trækker ud

Virksomheden Dankemi producerer til daglig en række kemiske produkter til automobil- og industrisektoren, men i løbet af weekenden har virksomheden omlagt en del af produktionen til i stedet at kunne levere håndsprit på 75 procent. Arkivfoto: Maria Tuxen Hedegaard

Kolding: Igennem de seneste 45 år er det hovedsageligt sprinkler- og kølevæske, der er blevet produceret på maskinerne hos Dankemi, men i løbet af weekenden har virksomheden omlagt en del af produktionen til i stedet at kunne lave håndsprit, som i øjeblikket er en mangelvare hos både sundhedsvæsnet og diverse virksomheder.

- Vi fik tilladelsen fra myndighederne i fredags, og vi gik derefter i gang med at producere håndsprit, og de 15.000 dunke, det kunne blive til, er allerede solgt til forskellige private virksomheder, som gerne vil sikre sine ansatte, forklarer Finn Ravn, som sammen med sin hustru Henny ejer Dankemi på Industrivej i Kolding.

Dankemi har dog siden weekenden midlertidigt måttet stoppe produktionen, fordi der ganske enkelt er ventetid på at få leveret de kapsler og de halvliters plastflasker, som håndspritten skal opbevares i.

- Vi vil selvfølgelig gerne hjælpe, hvor vi kan, så det er da lidt irriterende, at vi i princippet har en maskine stående, som kan producere 20.000 dunke i døgnet, men vi kan ikke komme videre, før vi har de rette flasker. Vi har fået at vide, at de skulle blive leveret, så vi kan starte produktionen op igen den 3. april, så vi væbner os med tålmodighed og har folk stående klar til at gå i gang med at producere, så snart vi kan, siger Finn Ravn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Tøjhuset tøver med aflysninger: Venter på præcisering

Middelfart

Rock Under Broen rykkes til september: Afholdes samme dag som Lillebælt Halvmarathon

Fredericia

Metal Magic håber på luknings-påbud: Hvis vi selv aflyser, bliver det dyrt

Annonce