Bølgen gøres færdig i 2018

Den sidste bølge er klar til indflytning i 2018, meddeler selskabet bag byggeriet.De første bølger blev bygget i 2009.Foto: PR foto/Bach Gruppen A/S

Bølgen gøres færdig i 2018

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den femte bølge i det prisbelønnede byggeri ved Vejle Lystbådehavn vil stå færdigt i løbet af næste år, skriver ledelsen i Bølge A/S i beretningen for 2017, hvor selskabet kom ude med et underskud på 4,2 millioner kroner.

Vejle: Det femte og sidste hus i det prisbelønnede byggeri Bølgen på Vejle Lystbådehavn bliver færdiggjort næste år.

Det skriver ledelsen i Bølgen A/S i sin beretning til selskabets regnskab for 2017.

Ifølge ledelsesberetningen er stort set alle lejligheder i Bølgen 3 solgt og bygningen står næsten færdig.

I Bølgen 4 er der foreløbig solgt 12 lejligheder til indflytning i første halvdel af 2018.

Ledelsen skriver desuden, at man forventer, at der snart kan meldes alt udsolgt i Bølgen 4.

- Der forhandles med interesserede købere for de resterende seks lejligheder, meddeler ledelsen i selskabet, der står for at opføre og sælge ejerlejlighederne i det markante byggeprojekt ved fjorden.

Ifølge ledelsen vil Bølge 5 blive færdiggjort i forlængelse af færdiggørelsen af Bølge 4.

Bølgen
Bølgen er tegnet af arkitektfirmaet Henning Larsen Architects.Byggeriet er blandt andet inspireret af operahuset i Sydney tegnet af Jørn Utzon.

Der er planlagt fem bølger i byggeriet.

Bølge 1 og 2 stod færdige i 2009, og de består begge af 20 lejligheder.

Bølgen A/S forventer, at alle fem bølger vil stå færdiggjorte næste år.

De største lejligheder i Bølgen er de øverste lejligheder i hver bølge.

De er på 240 kvadratmeter.

I Bølge 3 og Bølge 4 er de to øverste lejligheder endnu ledige til en pris af 13.595.000 kroner.
Sådan ser udsigten ud fra de øverste lejligheder i Bølgen. I Bølge 3 og 4 er de øverste lejligheder stadig ledige - hvis man kan betale prisen på 13,6 millioner kroner.Arkivfoto
Sådan ser udsigten ud fra de øverste lejligheder i Bølgen. I Bølge 3 og 4 er de øverste lejligheder stadig ledige - hvis man kan betale prisen på 13,6 millioner kroner.Arkivfoto

Million-underskud som forventet

Ifølge ledelsesberetningen er årets underskud i Bølgen A/S på 4,2 millioner kroner "som forventet".

I 2016 lød underskuddet på 4,1 millioner kroner.

Bølgen A/S har efter underskuddet i 2017 en egenkapital på 15,2 millioner kroner, som der kan tæres på til næste års regnskab, hvor resultatet forventes at være på niveau med dette års underskud.

 

Penthouse-lejligheder ledige

På selskabets hjemmeside, boelgenvejle.dk, opdateres udviklingen i salget af lejligheder i byggeriet og her kan man se, at samtlige lejligheder i Bølge 3 og Bølge 4 er solgt - på nær de to bølgers øverste lejligheder på etage 8 og 9.

De to lejligheder er på omkring 240 kvadratmeter og koster 13.595.000 kroner.

Bølgen gøres færdig i 2018

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce