Fik henvendelse fra Lejerbo: Boligforeningen Lejbo kan ikke længere beholde sit navn

Tre venner stiftede for fem år siden boligselskabet Lejbo i Fredericia. Fra venstre er det Flemming Nielsen, Michael Hermansen, Mikael Nielsen. Nu har Lejbo skiftet navn til Hjembo. Arkivfoto: Klaus Madsen

Fik henvendelse fra Lejerbo: Boligforeningen Lejbo kan ikke længere beholde sit navn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lejbo A/S skifter navn til Hjembo A/S. Årsagen er, at boligforeningens navn ligner en anden boligforenings navn for meget.

Fredericia: For ti dage siden fik boligforeningen Lejbo A/S med base i Fredericia en henvendelse fra en advokat for den langt større boligforening Lejerbo.

Henvendelsen handlede om, at Lejerbo mente, at navnet Lejbo lå for tæt på deres navn.

- Da vi startede for fem år siden, vidste jeg ikke, der var noget, der hed Lejerbo. De holder ikke til i Fredericia, og jeg kommer fra Langeskov, hvor de heller ikke er, fortæller direktør i Lejbo, Michael Hermansen.

Han kontaktede Lejerbo og besluttede sig efterfølgende for at skifte Lejbos navn til Hjembo A/S.

- Vi rettede henvendelse til dem og sagde, vi lige ville lægge hovederne i blød for at finde et nyt navn. Det er jo meningsløst at tage en retssag om navnet. Vi kunne godt se, vi nok ikke ville vinde sagen, da Lejerbo har haft navnebeskyttelse siden 1951, fortæller Michael Hermansen.

Navneskifte fra 30. januar

Derfor besluttede boligforeningen, der har 200 lejemål i Fredericia, Taulov, Skærbæk og Middelfart, sig hurtigt for at finde et nyt navn.

- Det måtte gerne være noget kort og simpelt og helst noget med "bo" i navnet. I vores logo har vi et nøglehul i "b'et", og det kan vi med Hjembo bruge igen, så der er genkendelighed, forklarer Michael Hermansen.

Så fra 30. januar 2019 er navnet Hjembo A/S. Så i øjeblikket er navneskiftet i gang med udskiftning på skilte, biler og arbejdstøj. Navneskiftet får ingen betydning for lejerne.

Lejerbo gav ifølge Michael Hermansen en rimelig frist til at få navneskiftet gennemført.

Samtidig har Hjembo A/S indsendt en ansøgning om navnebeskyttelse på navnet.

Fik henvendelse fra Lejerbo: Boligforeningen Lejbo kan ikke længere beholde sit navn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce