Gammel Vejle-virksomhed skifter navn

Direktør Jacob Gerdes foran det nye skilt, der kan ses fra Fredericiavej. Foto: Immo

Gammel Vejle-virksomhed skifter navn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

UB-Let på Fredericiavej har skiftet navn til Immo. Navneskiftet markerer en ny start for virksomheden, der for fire år siden måtte gennem en rekonstruktion efter konkurs.

Artiklen er opdateret: UB-Let stod for Uden Besvær-Let.

Vejle: Efter 50 år som UB-Let har den kendte Vejle-virksomhed med adresse på Fredericiavej skiftet navn til Immo A/S.

Navneskiftet markerer et strategiskifte i virksomheden, oplyser direktør og hovedaktionær Jacob Gerdes, der i starten af 2018 købte 90 procent af aktierne i UB-Let, som i 2014 var gennem en konkurs og efterfølgende rekonstruktion.

Ifølge ham er det den nye ejerkreds' strategi med at udvikle nye produkter, som nu giver bonus og som markeres med det nye navn.

- I årets første otte måneder har vi omsat for det samme som i hele 2017, og det er en positiv begyndelse, siger Jacob Gerdes, der stammer fra Fredericia, i en pressemeddelelse, som virksomheden har udsendt i forbindelse med navneskiftet.

Han tilføjer, at produktionen fortsat vil foregå fra lokalerne i Vejle.

I årets første otte måneder har vi omsat for det samme som i hele 2017, og det er en positiv begyndelse.
Jacob Gerdes, direktør og hovedaktionær

Åbner virksomheden

UB-Let har siden starten i 1967 fremstillet hjælpemidler til handicappede og gangbesværede.

Siden har virksomheden udvidet med produkter, som kan bidrage med at forbedre arbejdsmiljøet på blandt andet hospitaler, i plejesektoren, industrien, byggeriet og i transportbranchen samt et komplet el-hockey-spilkoncept primært for mennesker med bevægelses-udfordringer.

Ifølge Jacob Gerdes peger virksomhedens nye navn i højere grad end det gamle, der brugte initialerne fra Uden Besvær-Let, mere præcist på det problem, som virksomheden arbejder med - nemlig at afhjælpe problemer med immobilitet.

Samtidigt med navneskiftet oplyser virksomheden, at den åbner dørene i sine lokaler på Fredericiavej for andre virksomheder. Kantinen indrettes således til et kontormiljø med plads til seks arbejdsstationer, der kan bruges af rådgivere, fysio- og ergoterapeuter, arbejdsmiljøkonsulenter eller andre, ligesom smedeværkstedet vil være åbent for mindre smedevirksomheder, lyder det fra virksomheden.

Gammel Vejle-virksomhed skifter navn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce