Konceptet er lavet om: Hejse Kro åbner igen

Bjørn Ibsen er ny forpagter af Hejse Kro. Han får hjælp til det daglige arbejde af Lene Vestergaard Madsen. Foto: Dorte Brandsen

Konceptet er lavet om: Hejse Kro åbner igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Halvanden måned efter seneste konkurs åbner Hejse Kro igen. Forpagter Bjørn Ibsen vil koncentrere sig om værelsesudlejning og selskaber.

Fredericia: I denne uge åbner Hejse Kro igen - nu med en ny forpagter. Det er Bjørn Ibsen fra Aarhus, som fået forpagtningen.

- Vi fik muligheden i forbindelse med de andres konkurs. Vi kender Hans Peter (ejer Hans Peter Bang, red.) i forvejen. Men vi vil gøre det meget anderledes. Vores ambitioner er ikke så høje. Vi vil fokusere på værelsesudlejning og selskaber, fortæller Bjørn Ibsen og fortsætter:

- Vi er åbne over for catering, hvis vi kan finde én, der har lyst til det. På den her måde kan vi holde styring på tingene i forhold til personaleomkostninger, forklarer han.

Flere af de tidligere forpagtere af Hejse Kro er gået konkurs. I 2017 gik kroen konkurs under Per Elkjær med en milliongæld. Siden kom byggeselskabet Olsson Holding Randers på banen i sommeren 2017. 12. marts i år blev Kian Olssons driftsselskab, Hejse Kro og Konference Aps, taget under konkursbehandling. I mellemtiden blev der oprettet et nyt selskab, Hejse Kro Aps, og kroen var stadig åben. Men mandag 1. april lukkede kroen.

Vi er godt klar over, nogen er blevet skuffede i forbindelse med konkurserne. De skal lige se os an. Men Hejse Kro ligger godt i forhold til motorvejen og i forhold til Fredericia som erhvervscentrum. Der sker meget indenfor byggeriet.
Bjørn Ibsen, forpagter
Bjørn Ibsen er ny forpagter af Hejse Kro. Han får hjælp til det daglige arbejde af Lene Vestergaard Madsen. Foto: Dorte Brandsen
Bjørn Ibsen er ny forpagter af Hejse Kro. Han får hjælp til det daglige arbejde af Lene Vestergaard Madsen. Foto: Dorte Brandsen

Arbejder med ejendomsudvikling

Bjørn Ibsen arbejder med ejendomsudvikling, og det er i den egenskab, han er gået ind som forpagter af Hejse Kro.

- Jeg arbejder med at finde løsninger på tomme lokaler i store byer og på landet. Blandt andet har jeg lige købt en tidligere efterskole i Sommersted med henblik på at genstarte den som efterskole, fortæller han.

I første omgang handler det dog om Hejse Kro, hvor tidligere medarbejder Lene Vestergaard Madsen, der bor i Fredericia, er ansat til at tage sig af den daglige drift i samarbejde med Bjørn Ibsen. Hun vil tage sig af de overnattende gæster og blandt andet sørge for morgenmad og udlejning af værelserne. Der er 28 værelser og tre lejligheder. Hun har arbejdet på kroen siden 2017, hvor hun nåede at være ansat en måned under tidligere forpagter Per Elkjær, inden hun fortsatte som ansat hos Kian Olsson.

- Jeg har lært stedet godt at kende, fortæller hun.

Åbner i morgen

Bjørn Ibsen og Lene Vestergaard Madsen starter Hejse Kro op i morgen, tirsdag.

- Vi er godt klar over, nogen er blevet skuffede i forbindelse med konkurserne. De skal lige se os an. Men Hejse Kro ligger godt i forhold til motorvejen og i forhold til Fredericia som erhvervscentrum. Der sker meget inden for byggeriet, siger Bjørn Ibsen.

I første omgang kommer køkkenet til at stå tomt. Planen er dog, at Bjørn Ibsen forholdsvist hurtigt vil finde en forpagter til køkkenet.

- Vi vil finde en kok eller et cateringfirma. Så kan de levere mad ud af huset fra køkkenet. Vi vil også komme til at købe mad til vores selskaber hos dem. Hvis de har interesse i det, kan de også åbne restauranten, siger han.

Konceptet er lavet om: Hejse Kro åbner igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce