Nye forpagtere på Hannerup Skov vil vise kunderne kontinuitet

Hannerup Skov har levet en omtumlet tilværelse. De nye forpagtere vil skabe stabilitet og vise kunderne, at de roligt kan booke eksempelvis et bryllup fem år ude i fremtiden. Arkivfoto: Benny F. Nielsen

Nye forpagtere på Hannerup Skov vil vise kunderne kontinuitet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Cozy-ejerne Tina og Søren Møller overtager Hannerup Skov 1. april og vil drive lokalerne videre som selskabslokaler.

Fredericia: 1. april overtager indehaverne af Cozy, Tina og Søren Møller, Hannerup Skov.

Da de så, tidligere forpagter Klaus Zoffmann-Jensen lige før jul opgav at drive restauranten videre, var der for dem ikke langt fra tanke til handling. Lørdag 2. februar blev de enige med ejer Ussing Invest om at overtage lokalerne og drive dem videre som selskabslokaler.

- Vi er sådan nogle, der handler, når vi får mulighed for det. Det er et fantastisk hus. Det giver god mening for os at holde små, uformelle selskaber hos Cozy, og så har vi også mulighed for at tilbyde det smukke hus her. Nogen tror, man skal holde bryllup for at være i lokalerne, men det kan også sagtens være til eksempelvis en fætter/kusinefest, fortæller Søren Møller.

Hvis der er nogen, som ikke har hørt fra os, må de meget gerne tage kontakt. Folk har taget rigtig pænt imod os, når vi har ringet, og så har de fået tilbuddet først om at bruge datoen.
Tina Møller
Fra Hannerup Skov er der en flot udsigt over Lillebælt og Fredericia Lystbådehavn, som de nye forpagtere håber, mange kunder vil benytte sig af. Arkivfoto: Benny F. Nielsen
Fra Hannerup Skov er der en flot udsigt over Lillebælt og Fredericia Lystbådehavn, som de nye forpagtere håber, mange kunder vil benytte sig af. Arkivfoto: Benny F. Nielsen

Har kontaktet kunder

I første omgang har de nye forpagtere koncentreret sig om at kontakte de kunder, som havde booket et arrangement hos den tidligere forpagter for at høre, om kunderne var interesserede i at holde fast i deres booking. En del af dem havde dog allerede booket et andet sted. Pt. er der dog bookinger frem til 2025.

- Hvis der er nogen, som ikke har hørt fra os, må de meget gerne tage kontakt. Folk har taget rigtig pænt imod os, når vi har ringet, og så har de fået tilbuddet først om at bruge datoen, fortæller Tina Møller.

Tina og Søren Møller har desuden overtaget Hannerup Skovs facebook-side og opdateret mailadresse og telefonnummer, så kunderne kan komme i kontakt med dem.

Vil vise kunder kontinuitet

Hannerup Skov har i årenes løb haft flere forskellige ejere og forpagtere og har i perioder stået tom. Derfor venter der det nye forpagterpar en stor opgave.

- Hannerup Skov har været lukket mange gange. Vi skal overbevise folk om, at de roligt kan booke et bryllup om fem år. Det kræver kontinuitet af os, og det vil kræve lidt tid. Vi skal have lært folk, de kan regne med, vi bliver her. Hver gang, det åbner og lukker, har Hannerup Skov mistet lidt tillid, forklarer Søren Møller.

Eftersom de i forvejen driver et spisested, vil de kunne fordele tjenere og kokke på begge spisesteder og købe større ind hos leverandørerne.

- Vi tror på, vi kan skabe en synergieffekt ved at have begge steder. Nogle gange har vi måtte sige nej til gæster, fordi vi ikke havde plads i Cozy til den størrelse selskaber, men nu vil vi få hele paletten, siger Tina Møller.

Nye forpagtere på Hannerup Skov vil vise kunderne kontinuitet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce