Styr på lageret: Fredericia-kontor skal bane vejen for vokseværk

En af Logistikkompagniets kunder er Normal. Logistikkompagniet hjælper blandt andet med driften af butikskæden Normals lager ved Horsens. Foto: Morten Pape

Styr på lageret: Fredericia-kontor skal bane vejen for vokseværk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

For nogle virksomheder er lager- og logistikdrift et nødvendigt onde. Det er det ikke for Logistikkompagniet, der har specialiseret i at drive andre virksomheders lagre.

Fredericia: Hos Logistikkompagniet brænder de for at lave det, flere virksomheder ikke selv interesserer sig for.

Med udgangspunkt i kundernes egne lokaler eller lagerbygninger står Logistikkompagniet for driften af andre virksomheders logistikopgaver.

- Ligesom virksomheder kan outsource rengøringen til ISS eller økonomifunktionen til PwC, kan de outsource logistikdriften til os, siger direktør og medejer af Logistikkompagniet Jan Dewald Hansen.

Tanken bag konceptet er, at virksomhederne med Logistikkompagniet som samarbejdspartner er fri for at skulle forholde sig til op- og nedgange i produktionen. Er der eksempelvis ekstra travlt i en periode, kan Logistikkompagniet sende flere af deres medarbejdere på arbejde i den pågældende virksomhed. Det er både en fordel for kunden, Logistikkompagniet og medarbejderne, mener Jan Dewald Hansen.

- Mange virksomheder interesserer sig i bund og grund ikke for logistik. Vi tager udsvingene for dem, og jeg tror, der er mange af vores ansatte, der synes, det er spændende at have en varieret hverdag. Det kan godt være, de arbejder fast hos kunde A, men i perioder, hvor der er travlt, er de lige ude og hjælpe ved virksomhed B. Det giver nogle nye opgaver og kolleger.

Sidste år steg omsætningen markant, og direktøren for Logistikkompagniet, at virksomheden kommer ud af 2018 med en yderligere stigning på 30 procent. Foto: Morten Pape
Sidste år steg omsætningen markant, og direktøren for Logistikkompagniet, at virksomheden kommer ud af 2018 med en yderligere stigning på 30 procent. Foto: Morten Pape

Omsætningen vokser

Ambitionen er, at virksomheden skal vokse til dobbelt størrelse frem mod 2023, så antallet af medarbejdere kommer over 200. I dag er der omkring 114 fastansatte. Ledelsen ser et potentiale for at brede sig i hele landet, hvilket også er hovedårsag til, at Greve-virksomheden i 2017 oprettede et kontor i Fredericia.

- Min vare er mine medarbejdere, så jeg er voldsomt afhængig af at have noget tæthed i kunderne. Der er ingen synergi i at have én kunde i Thisted, én i Tønder og én på Møn, medmindre de er meget store, siger Jan Dewald Hansen.

Regnskabet for 2017 viser, at bruttofortjenesten var 32 millioner kroner, hvilket er en stigning på 9 millioner kroner i forhold til året før. Jan Dewald Hansen forventer, at omsætningen i 2018 vil vise en stigning på yderligere 30 procent.

En stor del af Logistikkompagniets dna handler om at få folk uden for arbejdsmarkedet i job. Det gør de blandt andet ved hjælp af en intern mentorordning  Foto: Morten Pape
En stor del af Logistikkompagniets dna handler om at få folk uden for arbejdsmarkedet i job. Det gør de blandt andet ved hjælp af en intern mentorordning Foto: Morten Pape

Vokseværk har sin pris

Jan Dewald Hansen fortæller, at virksomheden tidligere har haft en stor overvægt af sjællandske kunder, men efter oprettelsen af kontoret af Fredericia er blikket også rettet mod Jylland. Her hjælper Logistikkompagniet blandt andet med driften af butikskæden Normals lager i Horsens.

Vokseværket har kostet på bundlinjen. De seneste to år har virksomheden haft et underskud på 590.000 og 300.000 kroner. Det er den kortsigtede konsekvens af at skabe arbejdspladser med en vis geografisk tæthed, så virksomheden bliver mere fleksibel til eksempelvis at flytte bemanding fra et lager til et andet.

- Kommende kunder tager ikke beslutningen om at outsource deres eget lager ned hen over en weekend. Det er typisk en proces, der tager alt fra tre måneder til flere år, og nogle bliver aldrig færdige med at træffe den beslutning. For os handler det om at være på lystavlen, når de sidder i bestyrelseslokalet og diskuterer, at logistikdrift ikke er deres kernekompetence, siger Jan Dewald Hansen.

Logistikkompagniet er en logistikvirksomhed, som udelukkende arbejder med at drive andre virksomheders lagre. Her er det Normals lager nord for Horsens. Foto: Morten Pape
Logistikkompagniet er en logistikvirksomhed, som udelukkende arbejder med at drive andre virksomheders lagre. Her er det Normals lager nord for Horsens. Foto: Morten Pape
- Vi har mange e-handelskunder, som siger, at deres kernefokus er at have en attraktiv handelsplatform, spændende varer og en lækker hjemmeside, men hele logistikken er ikke deres kernekompetence. Foto: Peter Leth-Larsen

Annonce
Annonce
Annonce