Virksomhed får midlertidig miljøgodkendelse til metalskrot på havnen - fire ugers høringsfrist

Bradals Produkthandel har fået en midlertidig godkendelse til at oplagre og udskibe metalskrot fra havnen i Fredericia. Virksomheden lavede i foråret en prøveudskibning. Arkivfoto: Mette Mørk

Virksomhed får midlertidig miljøgodkendelse til metalskrot på havnen - fire ugers høringsfrist

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bradals Produkthandel har 11. september fået en midlertidig miljøgodkendelse til oplagring og udskibning af metalskrot.

Fredericia: Bradals Produkthandel har fået miljøgodkendelse til midlertidig oplagring og udskibning af genanvendeligt skrot på Fredericia Havn.

Bradals Produkthandel oplyste i februar, at man flyttede sin udskibning fra Horsens til Fredericia, fordi der er mulighed for at samle godset på større skibe i Fredericia Havn. Senere på måneden dukkede et stort læs metalskrot op på havnen. Efterfølgende har havneselskabet ADP og Bradals Produkthandel været i dialog med Fredericia Kommune om at få en miljøgodkendelse. Der er blandt andet foretaget en prøveudskibning. Miljøgodkendelsen gælder fra 11. september og har en fire ugers høringsfrist.

- Helt grundlæggende skal denne virksomhed på forhånd dokumentere, de kan overholde kravene i miljølovgivningen. Det er ikke krav, kommunen stiller. Det står i miljølovgivningen. Det er af hensyn til boliger i nærheden og handler blandt andet om støj og støv, fortæller direktør for vækst i Fredericia Kommune Mogens Bak Hansen.

I foråret 2018 havde Bradals Produkthandel en midlertidig oplagring og udskibning af metalskrot på havnen, og i den forbindelse blev der foretaget støjmålinger, som har ligget til grund for miljøgodkendelsen.

- Fredericia Kommune har stillet en række krav i forhold til støj, støv og udledning, og på baggrund af de erfaringer, som vi gjorde ved den tidligere prøveudskibning, har vi dokumenteret, at vi overholder kommunens krav, oplyser administrerende direktør i Bradals Produkthandel Thomas Bradal i en pressemeddelelse.

Fredericia Kommune har stillet en række krav i forhold til støj, støv og udledning og på baggrund af de erfaringer, som vi gjorde ved den tidligere prøveudskibning, har vi dokumenteret, at vi overholder kommunens krav.
Thomas Bradal

Miljøgodkendelsen er midlertidig

Inden første udskibning sørger ADP for de nødvendige foranstaltninger. Derfor etablerer ADP en olieudskiller og en støjskærm bestående af containere.

- Olieudskilleren bliver etableret under skrottet for at opsamle olierester. Det har været et af kravene fra kommunens miljøafdeling. Til støjskærmen laver vi et fundament til containerne, for de skal stå nøjagtigt for at skærme, fortæller administrerende direktør i ADP Nils Skeby.

Bradals lægger beslag på 4100 kvadratmeter af havnearealet. Der er ikke blevet stillet krav om støv, oplyser Nils Skeby.

Klagefristen udløber 9. oktober. Miljøgodkendelsen er midlertidig og gælder til den 30. juni 2019. Årsagen er, at ADP i første omgang bruger en flytbar olieudskiller, som skal udskiftes med en permanent olieudskiller senere. Metalskrottet skal ligge samme sted - også efter 30. juni 2019, oplyser Nils Skeby. Herefter skal den midlertidige godkendelse erstattes af en permanent miljøgodkendelse.

Maksimalt fire udskibninger

I den miljøtekniske redegørelse i forbindelse med miljøgodkendelsen kan man læse, at Bradal vil modtage og opstakke metalskrot på pladsen ved Centerhavnsvej 12 på hverdage fra kl. 7 til 18 samt lørdage fra kl. 7 til 14. Der lastes skibe med havnekran alle dage fra kl. 7 til 22, men der vil maksimalt blive foretaget fire udskibninger i løbet af den midlertidige miljøgodkendelses gyldighed.

Antallet af kørsler til pladsen vil variere, men virksomheden forventer cirka 35 kørsler pr. dag ved 220 arbejdsdage årligt.

Virksomhed får midlertidig miljøgodkendelse til metalskrot på havnen - fire ugers høringsfrist

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce