Blandt havekasserne i Kanalbyen gror sammenholdet

Sanne Hansen og hendes kæreste Asger faldte pladask for Grow Your City, efter hun var flyttet til fæstningsbyen fra Esbjerg. De begyndte med fire plantekasser og er nu oppe på seks i deres tredje sæson i Kanalbyen. Foto: Søren Gylling

Blandt havekasserne i Kanalbyen gror sammenholdet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sanne Hansen er en blandt mange, der i stedet for at arbejde i egen have har plantekasser i Grow Your City i Kanalbyen. Hun sætter pris på fællesskabet, hvor man bidrager med det, man kan.

Fredericia: - Jeg har ingen idé om, hvad den hedder. Det er der andre folk, der ved.

Sanne Hansen peger med et smil ned i en af de seks kasser med grøntsager, blomster og planter, som hun og kæresten Asger har i havefællesskabet Grow Your City i Kanalbyen.

Ellers har hun temmelig meget styr på indholdet i kasserne med for eksempel perlehyacinter, vintervikke, kartofler, smukke galdious og rabarber samt et urtebed med purløg, citrontimian, græsk basilikum, kruspersille, bredbladet persille, koriander, almindelig timian og dild.

Det er tredje sæson, at parret, der bor i en lejlighed i Luthersgade lige uden for volden, har en del af de godt 600 havekasser i Grow Your City. De startede med fire, men fik et par ekstra ved siden af, da de blev ledige.

Jeg synes, det er fantastisk, at der i 2019 kan være sådan et fællesskab, hvor man virkelig indgår. Vi er der med det fælles mål at få tingene til at gro, at dyrke noget og at kunne tage noget med hjem og koge i gryden. Det er et fedt fællesskab at være en del af.
Sanne Hansen, Grow Your City
Der findes ingen regler for, hvordan kasserne skal se ud. Nogle bruger meget tid på at luge ukrudt, mens andre har en mere afslappet holdning til det og lader det gro. Foto: Peter Leth-Larsen
Der findes ingen regler for, hvordan kasserne skal se ud. Nogle bruger meget tid på at luge ukrudt, mens andre har en mere afslappet holdning til det og lader det gro. Foto: Peter Leth-Larsen

Plads til forskellighed

33-årige Sanne Hansen, der er uddannet pædagog og lige har afleveret sit speciale i pædagogisk filosofi, boede i Esbjerg, men kærligheden fik hende til at flytte til Fredericia.

- Byen var ny for mig, så vi gik og cyklede overalt, og en dag, da vi var hernede, sagde jeg til Asger, at vi skal da have en have her. Du kan næsten mærke det - der er sådan en spirende vibe, og der er så mange forskellige folk og typer. Det er vi begge meget tiltrukket af. Der er plads til alle her.

For 50 kroner pr. kasse om året får man ikke blot grønt til maven og blomster i vaserne. Man bliver også en del af et fællesskab, hvor man bidrager med det, man kan.

- Det er altid hyggeligt at komme herned. Nu mødte jeg lige Bi-Finn og sludrede med ham om årets honningproduktion. Man møder nogle at snakke med, og der er fælles arbejdsdage, hvor vi alle giver et eller andet af os selv. Når man er i sådan et fællesskab, skal man kunne overskride sit eget jeg. Det har vi skullet, for vi er ret nye i haverne, og så er der nogle, der har haft haver i 20 år - først på en matrikel i Erritsø, inden de flyttede ind til byen og fik haver hernede. Man mister ikke ansigt ved at spørge, og det er en kæmpe gevinst. Man skal bare åbne munden, og så skal der nok være nogle, der hjælper, fortæller Sanne Hansen, der understreger, at man ikke bliver tvunget ind i fællesskabet, hvis man ikke vil.

Til konceptet i Grow Your City hører også drivhuse, hvor man kan dyrke det, der bedst vokser i varme temperaturer. Foto: Peter Leth-Larsen
Til konceptet i Grow Your City hører også drivhuse, hvor man kan dyrke det, der bedst vokser i varme temperaturer. Foto: Peter Leth-Larsen

Også et elektronisk fællesskab

Til arbejdsdagene fokuserer de på fællesområderne, hvor der er skure, der skal males, gyngestativer, der skal sættes op, og så skal der luges rundt om kasserne. Der er nemlig også kasser med krydderurter, som alle kan tage af, ligesom der er nogle med medicinurter samt en byttebørs, hvor man kan aflevere og hente ting som stiklinger, læggekartofler og potter.

- Jordbærrene fik vi af en kvinde, der har en have her. Hende havde ikke mødt i virkeligheden, men vi har en Instagram-profil, hvor hun var grovaktiv, så der kom jeg i kontakt med hende. Da hun så var hernede, kunne jeg genkende hendes navn og billeder fra Instagram. Der ligger noget i den elektroniske del af fællesskabet, som også kan et eller andet. Det er en pendant til det fysiske, forklarer Sanne Hansen.

I Grow Your City er der også arrangementer som sommerfester, fællesspisning og oplæg med en foredragsholder, der fortalte om biodiversitet og økologisk jordbrug.

Omverdenen vil vide mere

Hun og kæresten har ikke blot kasserne i Grow Your City. De er også en del af aktivitetsudvalget, som mødes jævnligt og blandt andet står for at koordinere et åbent havearrangement i næste måned. Havekasserne-lejerne oplever nemlig en stor interesse fra både lokale og turister.

- Man skal turde at blande sig med verden, for den blander sig med os. Folk kommer ned, og de sludrer og spørger, og krydstogtgæster synes også, det er vældigt interessant. Da jeg blev færdiguddannet som pædagog, inviterede jeg min familie herned. Vi satte nogle borde sammen og så sad i bedste Skagenmaleri-stil og hyggede os, og der var faktisk krydstogtturister, der spurgte nysgerrigt ind til det.

Vil fortsætte med havekasserne

Står det til Sanne Hansen, har de havekasserne i mange år endnu.

- Vi påtænker at blive ved med at bo i lejlighed. Der er en enorm frihed i at bo til leje, så for os er det her vores have. Det er også derfor, vi er med i aktivitetsudvalget.

Derfor vil hun og Asger blive ved med at komme et par gange om ugen i Grow Your City, hvilket de gør nu, når de alligevel skal i Føtex eller se en film i Panorama.

- Vi har megatit gæster og griller eller laver tomatsuppe på Trangiaen. Det er vores udeareal - et sted, vi viser frem med stolthed. Jeg synes, det er fantastisk, at der i 2019 kan være sådan et fællesskab, hvor man virkelig indgår. Vi er der med det fælles mål at få tingene til at gro, at dyrke noget og at kunne tage noget med hjem og koge i gryden. Det er et fedt fællesskab at være en del af.

Blandt havekasserne i Kanalbyen gror sammenholdet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce