Ekspert efter Føtex-historie: Tørklædet er blevet almindeligt på arbejdspladsen

I Føtex på Mariagervej i Randers udspillede der sig for nylig en episode, hvor en kunde reagerede stærkt på at blive betjent af en pige iført tørklæde. Arkivfoto: Keld Navntoft/Scanpix

Ekspert efter Føtex-historie: Tørklædet er blevet almindeligt på arbejdspladsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Professor Rikke Andreassen har i en årrække forsket i tørklædedebatten, der især trak overskrifter i 00'erne. Hun er en anelse overrasket over historien fra Føtex på Mariagervej i Randers, hvor en mand fra Fredericia nægtede at blive betjent af en 16-årig pige med tørklæde på.

Randers: Da Bjarne Larsen fra Fredericia i en Føtex i Randers klagede til varehuschefen over at blive betjent af en 16-årig pige iført tørklæde, var det ifølge varehuschefen selv helt naturligt at tage sin medarbejder i forsvar. Men den holdning har langt fra altid været udbredt i detailhandelsbranchen.

I 2000 afviste det danske stormagasin Magasin en erhvervspraktikant, fordi hun mødte på arbejde iført tørklæde, og sagen endte i Landsretten. Her fandt retten, at forbuddet ikke var sagligt begrundet, og pigen fik efterfølgende en erstatning.

Dommen medførte, at en række virksomheder ændrede deres retningslinjer. Blandt andet indførte dagligvaregiganten Coop et specielt designet tørklæde, man som medarbejder kunne bære som en del af uniformen.

Men ikke alle var lige hurtige til at følge trop.

- Den store forskel har hele tiden været, at Coop relativt tidligt tillod deres medarbejdere at bære tørklæde, mens det, der dengang hed Dansk Supermarked (nu Salling Group, red.), ikke gjorde, fortæller Rikke Andreassen professor på Roskilde Universitet, der har forsket i tørklædedebatten.

Faktisk kæmpede man en sej kamp for retten til at forbyde medarbejderne at bære tørklæde. I 2005 endte den såkaldte "Føtex-sag" fra 2001 helt i Højesteret. Her stadfæstede retten en dom fra Landsretten i 2003, der sagde, at det var i orden, at Føtex fyrede en 26-årig kvinde, fordi hun bar tørklæde på jobbet. Det overskred nemlig beklædningsreglementet, som kvinden havde accepteret inden ansættelse, var vurderingen.

Først i 2013 blev reglerne ændret for butikkerne, der nu hører under Salling Group. Heriblandt altså også Føtex, der nu er omdrejningspunkt i torsdagens historie i Amtsavisen. Det skete efter en del protester, fordi en kvinde fra Odense fik afslag fra at søge job i Netto, da hun bar tørklæde.

- Vi bruger heller ikke klaphatte ved kasselinjen, udtalte den daværende pressechef for Dansk Supermarked, der nu er pressechef i Salling Fondene, i første omgang til Politiken.

Men da presset blev for meget, foretog kæden en natlig kovending, og dagen efter var pressechefen igen på banen i samme avis.

- Vi kunne godt se, at det skyggede for vores positive integrationsindsats. Vores tørklædeforbud mudrede jo dialogen, sagde han med henvisning til den integrationspris, Dansk Supermarked fik året forinden.

Vi har forsøgt at få en frisk kommentar fra Salling Group, men de var ved avisens deadline endnu ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Bjarne Larsens reaktion på en 16-årig ekspedients tørklæde kommer bag på professor ved Roskilde Universitet, Rikke Andreassen. Pressefoto: Thomas Cato
Bjarne Larsens reaktion på en 16-årig ekspedients tørklæde kommer bag på professor ved Roskilde Universitet, Rikke Andreassen. Pressefoto: Thomas Cato

Tørklædet er blevet almindeligt

De sidste 10-20 år er det blevet mere og mere almindeligt, at møde ansatte, der bærer tørklæde. Derfor kommer det også lidt bag på Rikke Andreassen, at Amtsavisen nu kan berette om episoden i Føtex på Mariagervej i Randers.

- Vi møder kvinder med tørklæde i de fleste supermarkeder, i børnehaver, i sundhedssektoren og undervisningssektoren. I det hele taget der, hvor borgere møder hinanden. Det er ikke længere ualmindeligt, forklarer hun.

- Det er noget, vi især op gennem 00'erne diskuterede meget i den offentlige debat på baggrund af de her retssager. De senere år har debatten flyttet sig til primært at omhandle kvinder i niqab, så den her episode kan måske være lidt et ekko af noget, vi har set tidligere.

Rikke Andreassen mener, at reaktionen fra varehuschefen i Føtex på Mariagervej meget godt afspejler den holdning, de fleste danskere har i 2019, nemlig at religiøse symboler er blevet en almindelig del af hverdagen. Flere og flere virksomheder har de senere år tilladt de ansatte at bære tørklæde, om end blandt andet dommere stadig har forbud mod at bære religiøs hovedbeklædning.

Når den 62-årige Bjarne Larsen alligevel reagerede så kraftigt på den 16-årige ekspedient i Føtex, Nafiso Ali, der var iført tørklæde mens hun var på arbejde, forklarer han det selv med, at han forbinder tørklædet med en traumatisk oplevelse i Indonesien. Her overlevede han angiveligt med nød og næppe et attentat, der ifølge ham sandsynligvis var udført af militante islamister. Reaktionen handler altså i høj grad om, hvad den enkelte forbinder med det at bære tørklæde.

- Den meget skarpe reaktion på tørklædet peger på, at man tolker det som udtryk for en aggressiv politisk form for islam. De seneste års forskning vil vise, at det kun er en af mange tolkninger. At bære tørklæde er et udtryk for mange ting, hvor de fleste er personlige, religiøse årsager, fortæller Rikke Andreassen

- Nogle af de retssager, der har været, har handlet om, hvordan man skal tolke tørklædet. Er det et udtryk for en religiøs overbevisning, eller for politisk islam? Der vil forskningen sige, at det kun er den enkelte kvinde, der reelt kan svare på, hvorfor hun går med tørklæde.

En ting synes dog sikkert.

Ud fra de mange kommentarer, historierne om episoden i Føtex på Mariagervej har affødt, og med et kommende lovforslag fra Dansk Folkeparti vedrørende religiøs hovedbeklædning i det offentlige in mente, kan man vist med ro i sindet konkludere, at danskerne trods alt ikke er helt færdige med tørklædedebatten.

Ekspert efter Føtex-historie: Tørklædet er blevet almindeligt på arbejdspladsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce