Hitmusical puster nyt liv i salget af Tommy Seebachs musik

Tommy Seebachs musik er begyndt at sælge igen, siden Fredericia Teaters musical "Seebach" fik premiere. Her ses Tommy Seebach på scenen under det internationale Melodi Grand Prix i 1979.

Hitmusical puster nyt liv i salget af Tommy Seebachs musik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pladeselskabet bag Tommy Seebachs musik kan se en markant stigning i salget siden Fredericia Teaters Seebach-premiere.

Fredericia: I mange år har Tommy Seebachs bagkatalog levet en ret stille tilværelse på pladeselskabernes salgslister. Men det har Fredericia Teaters "Seebach"-musical lavet om på.

- Vi kan se, at musicalen har haft en tydelig effekt på streamingen af Tommy Seebachs musik, siger katalog-chef Lars Bennike ved Warner Music Denmark.

Han må ikke oplyse nærmere om stigningen og kan derfor ikke sætte tal på, ligesom han ikke må oplyse, hvilke sange eller album der er tale om.

- Men stigningen er til at få øje på, og den ligger på streaming - altså indkøb via nettet. Og der er ingen tvivl om, at stigningen hænger sammen med musicalen, siger han.

Der er hvert år sæson-svingninger på salget af Tommy Seebach-musik, som blandt andet sælger bedst i tiden op til jul. Derfor har Lars Bennike sammenlignet salgstallene fra samme periode året før. Og forskellen er som nævnt tydelig.

- Men det er dog ikke nok til at sende Tommy Seebach tilbage på hitlisterne. Det kunne ellers være sjovt, siger pladeselskabsmanden.

Musicalen har skabt ny interesse for Tommys musik.
Lars Bennike, Warner Music Denmark
Fredericia Teaters udgave af samme scene, det internationale grand prix i 1979. Foto: Søren Malmose, Fredericia Teater.
Fredericia Teaters udgave af samme scene, det internationale grand prix i 1979. Foto: Søren Malmose, Fredericia Teater.

Musical kan noget

Også da Shubidua-musicalen rullede over Fredericia Teaters scene, satte det sig spor i musiksalget, som kortvarigt vendte tilbage til det niveau, hvor Shubidua normalt topper: Jul og midsommer.

Teaterchef Søren Møller glæder sig over musicalens effekt på interessen for Tommy Seebachs musik.

- Det er vidunderligt, at teatret på den måde får folk til at ville lytte til mere musik. Jeg er glad, når folk går hjem og vil høre originaludgaverne af forestillingens sange eller vil udforske, hvad kunstneren ellers har lavet af musik, siger Søren Møller.

Han blev overrasket, da Shubidua-musicalen genoplivede orkestrets bagkatalog. Men denne gang var han forberedt på, at noget lignende kunne ske.

Hvad betyder det her for jeres muligheder for at forhandle rettigheder til nye forestillinger?

- Det gør det nok ikke sværere, siger teaterchefen.

Rasmus Seebach solgte allerede inden "Seebach"-premieren så meget musik - og han har udgivet et nyt album siden - at det ikke er muligt at sige noget om musicalens effekt på hans salg.

Teaterchef Søren Møller glæder sig over, at musicalen hitter så meget, at det smitter af på det gamle Tommy Seebach-bagkatalog. Arkivfoto: Martin Ravn
Teaterchef Søren Møller glæder sig over, at musicalen hitter så meget, at det smitter af på det gamle Tommy Seebach-bagkatalog. Arkivfoto: Martin Ravn
Rasmus Seebach sælger og udgiver stadig nyt musik. Derfor kan musicalens effekt på hans salg ikke måles. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Rasmus Seebach sælger og udgiver stadig nyt musik. Derfor kan musicalens effekt på hans salg ikke måles. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Musicalen følger Tommy Seebachs liv og karriere lige fra Sir Henry-tiden og henover Melodi Grand Prix-tiden, som han kun modvilligt tog fat på med Disco Tango.
Musicalen følger Tommy Seebachs liv og karriere lige fra Sir Henry-tiden og henover Melodi Grand Prix-tiden, som han kun modvilligt tog fat på med Disco Tango.
Også den senere del af Tommy Seebachs karriere og hans nedtur med alhoholmisbrug er med i forestillingen.

Annonce
Annonce