Med ti udsendelser og artikler skal Radio Mælkebøtten informere om FNs 17 Verdensmål


Med ti udsendelser og artikler skal Radio Mælkebøtten informere om FNs 17 Verdensmål

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredericia: Lokalradioen Mælkebøtten med journalist Jan Simmen ved knapperne skal stå i spidsen for et journalistisk projekt "Stemmer fra Verdensmålene", der er delvist finansieret af EU og omhandler FNs 17 Verdensmål. Der er planlagt ti udsendelser samt artikler, der hver især fortæller en ny historie. Fra Lapland i nord, Karagwee i Afrika og til Yemens blodige slagmarker. En enkelt historie vil endda inddrage en friskole her fra egnen. Selv om udsendelserne vil fortælle meget forskellige historier, så er der dog én tydelig rød tråd igennem det hele, nemlig FN's 17 Verdensmål.

Mens radioudsendelserne bliver sendt ud igennem et netværk af over 100 reklamefrie radioer med sammenlagt over 150.000 lyttere, så vil det være muligt at podcaste udsendelserne fra både Facebook, YouTube, hjemmesiden stemmerfraverden.dk, hente det på en lang række podcast-apps og podcastsider, som fx Soundcloud.

På flere platforme

- Jeg er godt klar over, at mange ikke mindst i kommunikationsbranchen hænger lidt fast i den der tanke om, at man bruger et medie, eller én platform. Men vi har tidligere lavet oplysningsprojekter for både Folketinget, Europanævnet og Folkeoplysningen, og det er de erfaringer vi bygger projektet på. Ved at bruge mange forskellige platforme med hver deres definerede målgrupper, så opnår vi en større effekt, fortæller Jan Simmen i en pressemeddelelse.

Ud over at udsendelserne kan podcastes fra bl.a. projekthjemmesiden stemmerfraverden.dk kan interesserede her på egnen også høre udsendelserne på Radio Mælkebøtten. Man kan "tune ind" på radioen på 91.5Mhz eller via radioens hjemmeside, radiomb.dk hvor der er et link til både podcasts og livestream.

Med ti udsendelser og artikler skal Radio Mælkebøtten informere om FNs 17 Verdensmål

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce