Købe noget, der viser sig at være dårligere end forventet. Udtrykket stammer fra anekdoten om eventyreren Till Uglspil, der syede en kat ind i et hareskind og solgte den som en hare. Ordet sæk henviser til hareskindet eller til en sæk, som Uglspil lagde den camouflerede kat ned i. Muligvis har han flået katten for sit eget skind, da en flået kat let kan forveksles med en flået hare. Det er stadig almindeligt, at nogle vildthandlere putter en harefod, der ikke er flået, ned til den solgte hare, så køberen kan være sikker på, at det ikke er en kat. Vendingen er ganske gammel. Den er allerede optaget i Hans Thomissøns (1532-1573) "Ordsprog", som han samlede i midten af 1500-tallet: Her er der dog en, der ikke vil snydes: "Du skalt icke faae den Kat i min sæck.". En anden forklaring er, at udtrykket kommer fra Skotland, og har at gøre med sækkepiber. I 1652, da den engelske borgerkrig efter 9 hårde år nærmede sig sin afslutning i Skotland, var befolkningen både udsultet og forarmet. Endda så meget, at sækkepibespillerne simpelthen ikke havde luft nok i lungerne til at kunne spille på deres instrumenter. Skotterne kunne selvfølgelig ikke undvære sækkepibemusik, så som en nødløsning puttede man en kat ind i sækken. Når man klemte katten, kunne det frembringe lyde, der mindede en hel del om den rigtige sækkepibemusik.