Erhvervsledere glæder sig til Obama-besøg: Han kan trække nye virksomheder til byen

Obama kan bidrage med mere end blot en stor oplevelse. Koldings virksomheder glæder sig over præsidentbesøget, fordi det blandt andet er et signal om, at man har et stærkt erhvervsliv, som kan tiltrække nye virksomheder. Foto: Reuters/Siphiwe Sibeko

Erhvervsledere glæder sig til Obama-besøg: Han kan trække nye virksomheder til byen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Koldings virksomheder jubler over, at Barack Obama kommer til byen. Det er et stærkt signal, og det gør Kolding attraktiv for nye virksomheder, mener virksomhedsledere.

Kolding: Hvorfor rækker gevinsten ved Obama-besøget ud over den oplevelse, man kan få på selve dagen?

Når arrangementet er større end besøget, talen og et eventuelt håndtryk med Obama i sig selv, handler det blandt andet om signaler.

- Det er et stærkt signal, som Koldings erhvervsliv og politiske liv sender til omverdenen, at man kan stå sammen om at løfte et tungt arrangement, mener Mogens Sørensen, regionsdirektør i Nykredit.

Han mener, at Obama-besøget er et bevis på, at Kolding er et stærkt erhvervsområde, når man i fællesskab kan tiltrække en profil som den tidligere præsident.

- Hvis jeg skulle lægge en virksomhed et sted, så ville jeg lægge vægt på, at der er et stærkt erhvervsliv. For så er der erhvervsledere, som jeg kan sparre med, siger han.

- Kan man synliggøre, at der er et stærkt erhvervsliv, så er der stærke virksomheder, der søger at blive en del af det netværk. Lad os holde den positive spiral i gang.

Hanne Fåborg, indehaver af Home Kolding, glæder sig også over den opmærksomhed, som Obama-besøget skaber.

- Jeg går meget op i, at vores lille by kommer på landkortet. Vi får en unik mulighed for at få profileret vores by.

Obama-besøg
Den tidligere amerikanske præsident Barack Obama besøger Kolding den 28. september.

Obama skal tale til studerende, erhvervsfolk og andre inviterede på SDU Kolding sidst på formiddagen.

I denne uge satte Foreningen Business Kolding billetter til salg til sine mere end 500 medlemsvirksomheder. En almindelig billet koster 12.500 kroner og en VIP-billet koster 17.500 kroner.

Et genialt træk

Også Jesper Riber, administrerende direktør i River Online, ser stor værdi i besøget.

- I forhold til marketing, som jeg arbejder med, er det et genialt træk. Det gælder om at få flere virksomheder til en by, for så får du også flere medarbejdere, der flytter dertil. Det her er med til at sætte Kolding på landkortet på et helt andet niveau end med en kampagne om, at man har en by, der er lækker, siger han.

Selvom det er svært at måle præcist, hvad omtale er værd, så er Jesper Riber ikke i tvivl om, at Obama-besøget kan flytte noget.

- Hvis en virksomhedsejer sidder i Silkeborg og skal bruge medarbejdere, og han ikke kan finde det i sin egen by, så flytter han måske til Vejle, Kolding eller Fredericia. Sådan et arrangement kan være med til at præge dem til at lave et valg. Jo flere gange du bliver eksponeret over for gode ting, jo større tiltrækningskraft er der, fortæller Jesper Riber.

Erhvervsledere glæder sig til Obama-besøg: Han kan trække nye virksomheder til byen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce