Bredstrup-Pjedsted vender livet på hovedet: Trump fik gode råd af Jacob

Frank Løkkegaard i en herlig udgave af Donald Trump, som har søgt råd hos vores egen førstemand, borgmester Jacob Bjerregaard. Foto: Mogens G. Madsen

Bredstrup-Pjedsted vender livet på hovedet: Trump fik gode råd af Jacob

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lyserøde grise, drillesyge pensionister og crazy humor indtog scenen i Pjedsted Forsamlingshus.

Bredstrup-Pjedsted: Hvis man ikke vidste det, var der syn for sagn fredag aften i Pjedsted Forsamlingshus. Bredstrup-Pjedsted er et lokalsamfund med en talentmasse, som rækker langt ud over sognegrænsen.

Det gælder amatørskuespillerne, det professionelt spillende fire mand store orkester og ikke mindst en imponerende hittepåsomhed, hvad tekster og optrin angår.

I årets revy bliver livet vendt på hovedet. For eksempel spiller Frank Løkkegaard en vellignende Donald Trump, der søger råd hos førstemanden i Fredericia. Ifølge Trump har Jacob opfordret ham til at bygge en vold i stedet for en mur med det argument, at volden hidtil har holdt mexicanerne væk fra Fredericia.

Et efterhånden gennemgående og hylende morsomt indslag i Bredstrup-Pjedsted-revyen er de to kvinder, Louise Sletting Hvilborg og Tina Væver med deres eget tømningsfirma, hvor logisk tænkning bliver sat på spidsen. Foto: Mogens G. Madsen

Det' da ulækkert

Henrik Væver er borgeren, som højrød i hovedet brokker sig over, at bilerne kører alt for langsomt på "Fucking Bredstrupvej", mens det fnisende forældrepar, Henrik og Tina Væver, i et andet nummer bliver taget voldsomt i skole af datteren (Lene Ramsing) for deres pinlige opførsel til efterårsfesten i Bredstrup-Pjedsted. Og i et tredje nummer er det at være monogam bare for ulækkert og anderledes.

Det er svært at vælge et nummer frem for et andet. Noget af det allersjoveste er overgangene mellem numrene med crazy-humor, overdrevet mimik og fantastiske udklædninger, som når de tre mænd, Ole Pedersen, Frank Løkkegaard og Henrik Væver agerer små grise i lyserødt undertøj.

En abe, en nødlanding - og en masse forviklinger med Tina og Henrik Væver . Foto: Mogens G. Madsen
En abe, en nødlanding - og en masse forviklinger med Tina og Henrik Væver . Foto: Mogens G. Madsen

Ældre damers sjov på Bilkas p-plads

Hylende morsomt er det også, da pensionisterne Dorte Løkkegaard og Lene Ramsing tager på tur til Bilka og driller dem, som venter på en ledig p-plads. Hver halve time bakker damerne bilen halvvejs ud, fortryder på skrømt og går tilbage til storcentret.

Et af de helt store talenter er konservatorieuddannede Louise Sletting Hvilborg, som ikke alene synger pragtfuldt, men har en perfekt timing i sin optræden. Hun leverede et par kærlige replikker til sognets nye og unge præst, Michael Munch, som sad blandt publikum. "Han er så pæn", som hun sagde, selv om hun ikke forstod, hvorfor hun ikke kunne blive ansat som ufaglært præst, når hun var godt inde i stoffet med vendinger som "Fra Hennes til Pilates".

Selvfølgelig skulle der også en hvidvask med i årets revy. Her med vaskekonerne Louise Sletting Hvilborg og Dorte Løkkegaard, der også er revyens instruktør. Foto: Mogens G. Madsen
Selvfølgelig skulle der også en hvidvask med i årets revy. Her med vaskekonerne Louise Sletting Hvilborg og Dorte Løkkegaard, der også er revyens instruktør. Foto: Mogens G. Madsen

Håndværkere i lyserøde overalls

Hun og Tina Væver var tilbage i rollerne inderhavere af et tømningsfirma. De to ikke alt for kvikke kvinder i lyserøde overalls kunne i år ikke få gang i støvsugeren ved at trække i ledningen, som var det en plæneklipper, eller ved hælde benzin på.

Krænkelseskulturen fik også adskillige ord med på vejen. Et nummer om "rød mand stå, grøn mand gå" var ligefrem blevet bortcensureret. Og så kan de bare noget med sproget, derude i Bredstrup-Pjedsted. Det gennemsyrede alt - lige fra de sjove tekster i programmet til selve forestillingen.

Lokalrevyen i Bredstrup-Pjedsted med Dorte Løkkegaard som instruktør er efterhånden på et niveau, så den sagtens kunne trække publikum langt uden for sognegrænsen. Husk det til næste år.

Ole Pedersen har deltaget i revyholdets talenudviklingsprogram, som det hedder i revyens folder. Her i en munter dialog med en af de faste kræfter, Lene Ramsing. Foto: Mogens G. Madsen
Ole Pedersen har deltaget i revyholdets talenudviklingsprogram, som det hedder i revyens folder. Her i en munter dialog med en af de faste kræfter, Lene Ramsing. Foto: Mogens G. Madsen
Bredstrup-Pjedsted revyen leverer totalteater. Inden middag og forestilling var der demonstration for et Pjexit, hvor Gl. Pjedsted med Else Marie Vind som påstået frontfigur søgte løsrivelse. Foto: Mogens G. Madsen

Frank Løkkegaard mestrer mange typer - til stor morskab for publikum. Foto: Mogens G. Madsen

Annonce
Annonce
Annonce