Annonce
Middelfart

Erhvervsmægler flytter over bæltet og skifter navn

Erhvervsmægler Jan Hinnerskov er efter otte år med forretningsadresse i Fredericia flyttet i nye lokaler i Havnegade 5A. Foto: Jan Bonde
Jan Hinnerskov får central placering i Middelfart efter otte år i Fredericia.

Middelfart: Erhvervsmægler Jan Hinnerskov, der kæmper en energisk kamp for at fylde de tomme butikslokaler i Middelfart, er selv blevet en del af løsningen. Han er nemlig flyttet fra Fredericia og ind i det tomme lokale i Havnegade 5A, der i flere år husede Middelfart Lystfiskershop, som nu ligger længere hen ad gaden.

Samtidig med den nye adresse har Jan Hinnerskov, der i kølvandet på finanskrisen især beskæftigede sig med at rejse kapital til mindre og mellemstore virksomheder, ændret navn fra Nordisk Kapitalraad til Hinnerskov Ejendomme.

Det skyldes, at hans opgaver, siden han hjalp med at få H&M og Only ind i de nye butikslokaler på Nytorv, er drejet mere og mere over mod mæglerdelen.

- I dag udgør kapitalformidling måske kun fem procent af mit arbejde. Samtidig har jeg fået flere og flere mægleropgaver i Middelfart, siger Jan Hinnerskov, der kommer til byen efter otte år med forretningsadresse på Vesterballevej i Fredericia.

De nye lokaler og det nye navn blev præsenteret ved en reception fredag eftermiddag. Her kunne hovedpersonen glæde sig over at have truffet et rigtigt valg.

- Der har allerede været en del lokale forbi, som har udtrykt tilfredshed med, at jeg er kommet tættere på, siger Jan Hinnerskov, der bor privat i Strib.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];